Viser opslag med etiketten CreaGiving. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CreaGiving. Vis alle opslag

onsdag den 11. marts 2026

CreaGiving – Mark making, Concopia og poesi


Søndag 15. marts kl. 13–16 inviterer CreaGive til en legende og eksperimenterende workshop med Julie og Christina.

Vi arbejder med flydende blæk, spor, strukturer og bevægelser på papir – det, man kalder mark making.
Mark making handler også om at opdage, hvor mange forskellige materialer man kan tegne og male med: pensler, pinde, pap, svampe og andre redskaber, der kan skabe spor og overflader.

Undervejs lader vi os inspirere af Concopia-kort med små poetiske spørgsmål om livet.

Hvordan ser en tanke ud som en streg?
Kan en plet blive til et billede?
Og hvad sker der, når hånden arbejder hurtigere end tanken?

Vi undersøger også, hvordan poesi kan opstå i mødet mellem ord og penselstrøg.

CreaGiving er et koncept i CreaGive, hvor medlemmer helt gratis laver workshops med emner og teknikker, som de gerne vil lære videre til andre.

Man behøver ikke at være medlem af CreaGive for at deltage. Alle er velkomne.

Send gerne en mail til os, hvis du tænker at dukke op:
✉ creagive@gmail.com

📍 CreaGive – Huset, Rådhusbakken 9, Give
🕐 Kl. 13.00–16.00

onsdag den 30. april 2025

Hvad skal du lave 3. maj? 🍹✍️

Hvad skal du lave på lørdag?

Måske skal du drikke cocktails 🍹, spise snacks og samtidig tegne og male? 🖌️🖍️

Det bliver der nemlig rig mulighed for, når vi den 3. maj klokken 11 indbyder til Drink & Draw for alle medlemmer.

Og ved du hvad... Det er alt sammen helt GRATIS! 🎉

Der vil også være inspiration 💡 og et oplæg. Medbring akvarelfarver 🎨, tusch ✒️ og en gammel bog 📖 med masser af bogstaver og uden for mange illustrationer.

Ses vi på lørdag? 😍 Det er CreaGives sidste arrangement inden sommerferien – så vi skal rigtigt hygge.

Skriv gerne til os om du kommer på lørdag ved at skrive til creagive@gmail.com.



onsdag den 16. oktober 2024

Hvad skal du lave søndag 27. oktober?



Hvad skal du lave søndag 27. oktober?

Måske du skal en smut i værkstedet i CreaGive?

Den dag har vi hele to ting på programmet, nemlig søndagscroquis og løbbinding.

Om du er til begge dele eller bare den ene af de to, er selvfølgelig helt op til dig selv. I hver fald er der god mulighed for en dejlig søndag, hvor du kan skabe noget med hænderne.

Her har du programmet. Håber vi ses til en dejlig efterårsdag :-).

SØNDAGSCROQUIS Kl. 10.00-12.30

Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks.

Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive.

Vi har altid snacks klar og kaffe på kanden.

LØBBINDING - CreaGiving - kl. 13 til 17-18-tiden

Kom og vær med, når Anette Buch og Annette Post deler deres erfaringer med løbbinding.

Medbring stof, som du kan klippe i lange baner (lagner, sengebetræk, duge) - og garn, som du vikler om ”stofpølserne”. Der skal bruges mange meter, vi brugte faktisk et helt nøgle den dag. Tag endelig også rester med, det er sjovt at få noget forskelligt med, som kan give spræl til din skål/fad. Garn med struktur eller effekter, såsom pop korn garn er super - plus en god saks.



fredag den 13. oktober 2023

Se vores spændende program


Så er der nyt fra din kreative forening. 

Vi håber alt er vel hos dig her på en våd og ruskende efterårsdag. 

Vi i bestyrelsen har sat et efterårs/vinterprogam sammen med forskellige aktiviteter. Håber der er noget af det, som taler til dig. 

Hvis du mestrer nogle teknikker eller har noget, som du synes, at du kan inspirere andre med, ville det være helt vildt fedt, hvis du har lyst til at stå bag en CreaGiving i foråret. Det kræver ikke andet end, at du i et par timer eller tre viser dine med-medlemmer, hvad det handler om. CreaGiving er helt simpelt en "CreaGiveganer" der giver inspiration videre til andre "CreaGiveganere". Tag gerne fat i os i bestyrelsen, hvis du er frisk på det. 

AKTIVITETSKALENDER 

Søndag 15. oktober kl. 11-15: CreaGiving - Akvarel med Tanja Kejlstrup. Her vil du lære grundlæggende teknikker til akvarel, og du lærer at male med vådt-i-vådt-teknikken. Vi kigger på farver ved at blande dem. Og så er der også plads til fri leg med dit eget projekt - eller det, Tanja foreslår. Tilmelding er ikke nødvendig. 
 
Søndag 29. oktober kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive. 

Lørdag 4. november kl. 10-13: Åbent værksted. Vi vil meget gerne vise alle i Give og hele omegnen, hvad CreaGive handler om, og vi vil gerne være endnu mere åbne for, at nye medlemmer kan finde frem til os. Lad os vise, hvad vi laver og hvem vi er. Kom og vær med i værkstedet og vær kreativ med det du laver for tiden. Så håber vi, at der kommer en masse mennesker forbi og bliver inspirerede. Tag også gerne sager med, som du gerne vil sælge og lav din egen bod. Det er dog slet ikke et krav. Send gerne en mail til creagive@gmail.com og skriv om du kommer denne dag og har lyst til at vise andre, hvad vi går og laver. Skriv til os senest 1. november. 

Søndag 12. november kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive. 

Søndag 3. december kl. 11-15: Jule-tam-tam nu konverteret til Værkstedsdag. Hav selv madpakke med. Bestyrelsen vil have æbleskiver og gløgg klar. Dette her bliver en mega-hyggelig dag. Håbet er, at du kommer og er med til en dag, hvor vi som medlemmer kan rystes lidt sammen. Det trænger vi til. Man kan lave det, man plejer at lave, eller hjælpes ad med at rydde op i værkstedet. Vi har fået en masse sølvrammer sponseret. Måske der kan laves noget sjovt med dem. Vi ser også om vi kan få Husets 3D-printer sat op. Eller måske du har lyst til at lave nogle tryk i grafikværkstedet? Måske der skal laves julekort? Det er også denne dag, hvor vi afslører nyt om næste års forårsudstilling. 

Søndag 10. december kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive. 

Søndag 21. januar kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive. 

P.S. Hvis du tidligere på året var med til at lave keramik, kan det meget vel være, at det står oppe i værkstedet. Det blev brændt første gang på skolen i Give, og det var egentligt meningen, at vi ville hjælpe dig med at få det glaseret, og herefter brændt igen. Men det er desværre kukset for os. Det hele er noget mere kompliceret, når vi ikke selv har en ovn at brænde keramik i. Du kan for eksempel hente dit keramik, når vi holder åbent værksted lørdag 4. november. 

Mange hilsener fra os i CreaGive

mandag den 4. september 2023

Kommende kurser og CreaGivings


Så er der nyt til dig om de nærtkommende kurser, foredrag og CreaGivings.

Vi starter ud med en helt særlig dag, som vi takket være støtte fra Nordea, har mulighed for at gennemføre - og det er endda helt gratis at deltage. OG det er ikke blot for CreaGives medlemmer, men også for alle interesserede i lokalområdet.

Det foregår i Huset i Give, lørdag og søndag 30. september og 1. oktober. 

GRATIS foredrag og fotokursus

NB! Der er 16 pladser på selve fotokurset, og her SKAL man sende en mail til creagive@gmail.com for at sikre sig en plads. Hvis du alligevel ikke kan deltage er det nødvendigt at sende en mail, så en anden kan få pladsen. Hvis man udebliver uden at melde fra koster det 250 kroner i gebyr.

Til foredraget "Fra Rembrandt til Selfies" er det ikke nødvendigt at tilmelde sig. Begge begivenheder er gratis.

Se mere om foredrag og kursus via linket her


CREAGIVING: SYDAG MED JONNA

Søndag 17. september klokken 10-15

Kom med til en hyggelig sydag med Jonna, hvor du både kan blive inspireret og lære teknikker. Medbring egne materialer og symaskine. Eventuelt kan du medbringe stoffer i genbrugsmaterialer - for eksempel duge. Tilmelding ikke nødvendig.

CREAGIVING: HYG DIG MED AKVAREL v/Tanja Kejlstrup

Søndag 15. oktober klokken 11-15

Her vil du lære grundlæggende teknikker til akvarel, og du lærer at male med vådt-i-vådt-teknikken. Vi kigger på farver ved at blande dem. Og så er der også plads til fri leg med dit eget projekt - eller det, Tanja foreslår.

Tilmelding er ikke nødvendig.



søndag den 8. januar 2023

Skab kunst med ler - med Maja og Christina

Kom og vær med til CreaGiving lørdag 14. januar klokken 9-13, når Maja Bøving og Christina Møgelvang Mosegaard inspirerer dig i at skabe lerskulpturer.

Når dagen er slut, vil du have skabt dine egne fantasifulde skulpturer, og måske det endda kan give dig nye kundskaber, når du skal udtrykke dig i fremtiden. Der vil også være inspiration til at lave sine egne kakler, hvis det har interesse.

Der er mulighed for efterfølgende at få brændt dine figurer - eventuelt med glassur.

Da det er CreaGiving, er det gratis at deltage, og dagen er ment mere som inspiration end et decideret kursus. Dog bedes du betale 50 kroner for at bruge leret. Betaling på selve dagen via MobilePay.

Medbring gerne noget, som du kan bruge til at præge mønstre i leret med. Det kan for eksempel være grankogler, en gaffel eller blomkål... kun fantasien sætter grænser.

Tag også gerne en madpakke med. Der er kaffe og the på kanden.

Sted: CreaGives værksted i Huset, Rådhusbakken 9, Give. 

Pris: Gratis (dog 50 kroner for ler) 

Tid: Lørdag 14. januar klokken 9-13 

Tilmelding: Man dukker bare op - dog send os meget gerne en mail, hvis du ved, at du kommer på: creagive@gmail.com

Man behøver ikke at være medlem af CreaGive for at deltage





Alle figurerne på fotos her er skabt af Maja Bøving.

søndag den 6. november 2022

Kom og sy



Har du selv en symaskine? 

Kan du godt lide at sy? Og hvad med at brodere en smule? 

Så kom og vær med lørdag 19. november, hvor Ulla Madsen vil guide og inspirere dig med fif, tricks og idéer. 

Nogle har været med til at batikke, og i den anledning snakkede vi om at sy noget af vores fine stof. 

Vi kan sy af alt muligt andet stof, så hvis du har lyst til at prøve kræfter med syningen, tag dit stof, symaskine, tråd og lignende med, og vi syr derud af. Det vil også blive kombineret med at brodere. 

Og du kan sagtens være med selvom du ikke har været med til at batikke. Der er stof nok til alle. 

Lørdag 19. november kl. 10-17 i CreaGives værksted. 

Det er GRATIS - for det er en del af CreaGiving-konceptet. Tilmelding er ikke nødvendig, men skriv gerne til os her på creagive@gmail.com, eller like det, når det kommer på Facebook.

mandag den 28. februar 2022

Indkaldelse til generalforsamling - inklusiv bobler og inspiration, m.m.


Snart er det tid til at vi skal afholde generalforsamling - så det er primært det, som det her nyhedsbrev handler om, men vi har også nyt om lidt CreaGiving og det kommende kontingent. 
Så læs med, læs med - og bliv klogere på, hvad der sker i CreaGive i den kommende tid. 

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

- nu med bobler, snacks og inspiration 

Du inviteres hermed til generalforsamling i CreaGive søndag 27. marts kl. 13-17 i CreaGives væksted.  Inden vi går i gang med den formelle proces skal vi hygge os en stund med bobler og snacks. Og efter generalforsamlingen lægger vi op til en snak og inspiration om vores kommende forårsudstilling i maj. 

Dagsorden er ifølge vedtægter: 
  1.  Valg af dirigent 
  2.  Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 
  3.  Revideret regnskab forelægges til godkendelse 
  4.  Indkomne forslag 
  5.  Fastsættelse af kontingent 
  6.  Valg af bestyrelse og suppleanter og 2 revisorer 
  7.  Eventuelt 
Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal ved navns underskrift sendes til foreningen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 

På valg er: Pia Voetmann, Annette Post og Christina M. Mosegaard


* * * 

HUSK AT BETALE KONTINGENT


Lige om lidt tager vi atter hul på et nyt medlemsår, og det er derfor snart tid til at indbetale kontingent.
 
Du kan betale på tre måder:

Kontant til kassereren - Conny Mortensen 
MobilePay: 20958 
Bankoverførsel: 0867 6582055945 
Medlemskab for 2022/23 
Pris: 300 kroner

Vi har jo generalforsamling 27. marts, og for at sikre dig stemmeret, skal medlemskabet være betalt senest denne dag. Men venligst vent med at indbetale før vi har passeret 1. marts. Notér gerne på indbetaling "2022/23".  

* * *

SYSLER & SJUSSER



Torsdag 10. marts kl. 18.30 i værkstedet

Hvis pandemien har lært os noget, er det, at vi alle skal sætte farten ned.

Hvad er bedre end at gøre det ved at reparere vores tøj i stedet for at købe nyt, at stoppe de håndstrikkede sokker i stedet for at smide dem væk, eller ved at strikke, hækle og sy - at lave noget med vores hænder, noget vi kan holde fast i og være stolte af.

Tag fat i sokkerne med huller i, dine revnede jeans, dit strikketøj, dit broderi og din favoritdrik.

Lad os samles og sy sammen. Det har været en lang pandemi, og vi er nødt til at sysle.

Lad os gøre det sammen.

* * *

NOGEN DER KENDER ET STED?

Hvor skal vores næste kunstweekend gå til? Hvis nu vi skulle prøve at drage til et nyt sted, hvor vi kan holde kunstweekend, end Kiers Gaard i Højer - kender du så måske til et sted, eller har du nogle idéer? Så sig endelig til. Send en mail til bestyrelsen eller fortæl om det til vores generalforsamling.

tirsdag den 2. november 2021

Nyheder, nyheder, nyheder

For fire dage siden var vi samlet i bestyrelsen og vi kan fortælle, at vi alle har noget at glæde os til. Mange forskellige kreativiteter er kommet på plads i kalenderen de næste fem måneder. Vi håber, at noget af det falder i jeres smag og vækker lysten til at prøve noget nyt sammen med andre. Der er stadig nogle croquisdage tilbage, der kommer creagivings og kurser. Herunder ser du datoer for kommende arrangementer, så du allerede nu kan få det skrevet i kalenderen, som du har lyst til at være med til. Når vi nærmer os nogle af aktiviteterne, skriver vi til dig igen med nærmere info. 

Aktiviteter:

  • 7. november Søndagscroquis 
  • 11. november Batik kl. 17-22. Beskrivelse sendes med her i nyhedsbrevet.
  • 14. november Søndagscroquis 
  • 25. november Strik og Drik. Vi strikker sammen og hjælper hinanden. Nærmere info kommer senere. 
  • 28. november Søndagscroquis 
  • 2. december Strik og Drik. Vi strikker sammen og hjælper hinanden videre. 
  • 9. december Jule tam – tam kl. 18.30 Nærmere info kommer senere. 
  • 16. januar Ulla Madsen står for aftenen, hvor vi vil sy noget af det stof, som vi har batikket 11. november 
  • 30. januar Kursus i collografi med Kent Nørby Andersen kl. 10 – 16. 
  • 25. februar Pia Voetmann står for CreaGiving-dagen med Lillith billeder. Beskrivelse kommer senere. 
  • 12. eller 13. marts Løbbinding – en dag. Om det bliver den ene eller den anden dag, ved vi ikke endnu. Det vender vi lige tilbage med. 

Tema til forårsudstilling 

Derudover har vi ændret måden vi vælger tema til forårsudstillingen på. I kan alle sende forslag til os indtil 31. december kl. 24.00. Vi i bestyrelsen vil så vælge, hvad det skal være, og I får besked 20. januar, når vi har haft bestyrelsesmøde. 

Batikaften

Kære creative venner,

Som et tema til creagivings har vi snakket om en batikaften, og den har jeg lovet at stå for. Det bliver torsdag 11. november fra kl. 17.00 til ca. kl. 22.00. I behøver selvfølgelig ikke at være der alle fem timer, men det giver lidt luft i begge ender. Så kan I måske få det til at passe ind, hvis I har andre planer for den eftermiddag/aften. Vi kan sige, at vi prøver at holde pause fra kl. 19 til 19.30 hvor vi eventuelt kan spise en medbragt madpakke. 

Det I gerne vil batikke skal være hvidt, appreturfrit bomuldsstof. Det vil sige, at det ikke må indeholde vaskemidler eller den appretur, som er i stoffet, når man køber det. Det kan være stof, som I senere kan sy noget af (vi tænker på senere at arrangere en syaften som en creagiving). Det kan også være noget færdigsyet tøj, skjorter, t-shirts, bæreposer, bøllehatte, strømper, gammeldags bleer ja, hvad som helst. 

Vi vejer stoffet og blander farvebade, som passer til antal gram stof. Stoffet skal skylles i flere hold vand efter farvning og hjemme skal det så maskinvaskes ved 40 grader. Så tag poser med til at fragte det hjem i. 

Mønstrene laves med reb, snor, elastikker, klemmer og hvad I ellers kan finde på. I kan også tage nogle plastikposer med til indpakning af noget af stoffet, som I måske ikke vil have farvet i første farvebad. Det er bare idéer, måske nogle af jer har prøvet det før og kender til andre sjove metoder? I må meget gerne lige tilmelde jer, så jeg har en idé om, hvor mange spande der skal bruges. Min mail er buchwood@gmail.com. 

Glæder mig til en farverig aften sammen med jer
Mange venlige hilsener,
/Anette Buch

fredag den 9. november 2018

CreaGiving :: Upcycled Lysestager :: Den 13. november, kl. 18:30 - 21:30


Vi laver sjovt upcycled lysestager v/Susanne Nesgaard. I den mørke tid, er det rart at sætte lys i stager, så hvad med at komme og creere din helt personlig lysestage. Der er små krukker pynteting, lim, mm. Men tag endelig selv noget med, hvis du har noget, du synes kunne være spændende. Og husk at tage en ven eller veninde med.
Kage/kaffe 20kr. Arrangementet er gratis.

søndag den 16. september 2018

CreaGiving :: Pouring Teknik :: Den 13. oktober, kl. 13-16


Kirsten Boldt viser "pouring teknikken" lørdag, den 13. oktober, kl. 13-16. Tag nogen bøtter med akrylmaling med og nogen alm. opspændte lærreder max 50x50 cm, resten sørger Kirsten for. Tag gerne en ven eller veninde med. Arrangement er gratis, men kage/kaffen koster 20kr.

mandag den 5. februar 2018

CreaGive Nyt :: Generalforsamling, Creagiving, Forårsudstillingen

CreaGiving


Anette Ølund stiller op med Mennesket i maleriet, mandag, den 8. marts, kl. 18:30-21 i Værkstedet. Medbring dame mode blade til inspiration - farver og lærred.


Du tager en tegneblok og dine ynglings kuglepen med, og Jonna Risum giver lidt inspiration til små krølle tegninger, mandag, den 16. april, kl. 19-21.

Generalforsamlingen

Mandag, den 19. marts, holder vi generalforsamling i CreaGive. Alle er velkomne. Hvis du ønsker at stemme, skal der betales kontingent - 250kr. - helst inden 1. marts. Kontingentet gælder fra 1. marts til 28. februar. Den kan indbetales til Den Jyske Sparekasse: 0867 6582055945 - husk at oplyse dit navn.

Dagsorden er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. Revideret regnskab fremlægges til godkendelse
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent og budget
  6. Valg af bestyrelse og suppleanter og 1 revisorer + 1 revisorer suppleant
  7. Idéer til Lys og Mørke - 2018 Forårsudstillingen
  8. Eventuelt

Hvis du har et forslag under punkt 4, skal det sendes til creagive@gmail.com 14 dage inden generalforsamlingen.

Efter 2 år, hvor vi valgt tema til næste års forårsudstillingen på generalforsamling, har bestyrelsen valgt at flyt-te det tilbage til julearrangement, for at give plads til dette års forårsudstillingen.

Forårsudstillingen

Årets tema er Lys og Mørke og folk er allerede i gang med spændende projekter. Der er snakket om at lave lidt dramatik til forårsudstillingen med mørklægning af Galleriet og et bestemt tidspunkt for tænding af lyset. Måske skal man tage nogle lommelygter med! Disse idéer og mere vil vi gerne diskutere på generalforsamling, så kom med netop DINE bedste og mest spændende idéer!

Der var også en del idéer fra julearrangementet. De findes her.

Der kommer soulful, stemningsfuld musik igen i år med Emilie Marie, bedre kendt som SoulSplash.

Housekeeping


Mad-/kage rester

Hvis du har haft kage eller andet mad/snacks med og der er rester, venligst tag dem med, ellers må du lave et lille skilt for at fortælle andre, som kommer dagen efter, at de må gerne spise op. :-)

Præmier fra sidste års forårsudstilling

Der er en del malerier som var stillet op til vores giveaway ved sidste års forårsudstillingen, som kan hentes i Værkstedet.

Der skal være plads til alle

For at der er plads til os alle i Værkstedet, er det nødvendigt at man friholder pladsen mellem skabene, når man ikke er der. Vi opfordrer folk til at begrænse antallet af lærreder man arbejder på af gangen. Der er jo begrænset plads og alle skal have mulighed for at kunne være der. Hvis man i længere perioder ikke arbejder på sine plads, bedes man ryde denne til glæde for andre.

Det ovenstående er skrevet i bedste mening, for vi er mange som gerne vil være der, og der er begrænset plads, så vi må gøre os umage for at tage hensyn til hinanden.

Program

8/3.2018 - CreaGiving :: Mennesket i maleriet - Anette Ølund, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet
19/3.2018 - Generalforsamling, kl. 19 i Værkstedet
16/4.2018 - CreaGiving :: Krusedulle - Jonna Risum, kl. 19-21 i Værkstedet
26/5.2018 - Forårsudstillingen - Lys & Mørke
7-8-9/9.2018 - Weekend på Kiers Gaard, Højer

Der arbejdes også på et kursus med Jan Kragsig Pedersen til efteråret.

Udstillinger i Galleriet

Merete Nordheim - Mit Italien - Januar - Februar
Brande akvarel gruppe - Marts - April
Forårsudstillingen - Lys og Mørke - Maj - Juli
Christina + Julie - August - Oktober
Kirsten Boldt - November - December

Medlemskab af CreaGive

Det koster 250kr. per år og giver adgang til bruge af Værkstedet, når man har lyst dog inden for Husets åbningstider. Det giver også adgang til kurser til fordelagtige priser, forårsudstillingen, plads i Galleriet til egen udstilling, og udflugter. Vi kan altid bruge flere medlemmer, så inviter gerne en ven eller veninde. Ikke alle som modtager dette nyhedsbrev er medlemmer, så hvorfor ikke tegne medlemskab i dag og være med til Forårsudstillingen - Lys og Mørke - allerede i år? Kontingentet gælder fra 1. marts til 28. februar. Den kan indbetales til Den Jyske Sparekasse: 0867 6582055945 - husk at oplyse dit navn.

Med de bedste kreative hilsner,
/julie
Julie Broberg, Forkvinde for CreaGive


* * *

Du kan finde os på vores hjemmeside, Facebook, Instagram og Pinterest.

søndag den 7. januar 2018

CreaGiving :: Fra rester til tasker v/Ulla Madsen - NYE DATO!


HUSK! Der er snart CreaGiving i Værkstedet! Den 14. januar, kl. 18:30. Kom med dine garn rester og lav en taske med inspiration fra Ulla.

ÆNDRING AF DATO!! NU ER DET TIRSDAG, DEN 16. JANUAR, KL. 18:30.


søndag den 26. november 2017

CreaGive Nyt :: Julehygge, Creagiving - med mere!


Vi afslutter 2017 med en hyggelig aften den 4. december i Værkstedet. Der er glögg, æbleskiver og en diskussion af Lys & Mørke temaet! Tag lidt pebernødder, brunkager eller noget andet med til at dele! Håber at vi ses kl. 19 den 4. december!

CreaGiving på programmet i 2018



Vores egen strikke stjerne, Ulla Madsen, giver inspiration til sjove tasker med dine garnrester den 14. januar, kl. 18:30.



Nu uden brækket ben, Anette Ølund hjælper os med at finde mennesket i maleriet den 9. februar kl. 18:30.


Hvis du godt kan lide Jonna Risum's små, krølle tegninger, så kom og lav dine egne den 3 marts, kl. 19.

Alle CreaGiving arrangementer forgår i Værkstedet i Huset, Rådhusbakken 9. Det koster ikke noget at del-tage, men vi plejer dog at give 20kr. til arrangøren, da der serveres kaffe og kage.

Biblioteket/Huset midlertidig lukket for selvbetjening

Selvbetjent adgang er delvist indstillet i Huset.

Åbningstiderne er midlertidigt ændret til:
Mandag til fredag: 8.00 - 18.00
Lørdag: 8.00 - 13.00
Søndag: Lukket

Kortlæseren vil ikke kunne benyttes efter kl. 18. Vi håber snart igen at vende tilbage til normale åbningstider i Huset i Give. Du kan læse mere her. Hvis du har en brik, kan du komme ind som du plejer. Til aften arrangementer, bedes du venligst sørge for at få dem med ind, som du har inviteret med eller andre som ikke har en brik. Men helst ikke andre!

Kalenderen

4/12.2017 - Julehygge i Værkstedet, kl. 19
14/1. 2018 - CreaGiving :: Fra rester til tasker - Ulla Madsen, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet
9/2.2018 - CreaGiving :: Mennesket i maleriet - Anette Ølund, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet
3/3.2018 - CreaGiving :: Krusedulle - Jonna Risum, kl. 19-21 i Værkstedet
19/3.2018 - Generalforsamling, kl. 19 i Værkstedet

Udstillinger i Galleriet:

Jonna Risum - igennem december
Merete Nordheim - januar - februar
Brande akvarel gruppe - marts - april
Forårsudstillingen - maj - juli
LEDIG - August - Oktober (udvidet p.g.a. sommerferie tid i August) Hvis du er interesseret i at udstille, skriv venligst til creagive@gmail.com
Kirsten Boldt - November - December

December udfordring


November har været mørk og regnfuld, men heldigvis kommer julen snart! Vi har sikkert allesammen lavet nogle sjove dekorationer igennem årene - så del dine ynglingsdekorationer på vores Facebook gruppe, så vi alle kan blive inspireret og komme lidt i jule humør! Her er mine små filt juletræer!

Vi ses til julehygge!

Men mange kreative hilsner,
/julie

Julie Broberg, forkvinde for CreaGive

* * *

Husk at du kan finde os på bloggen, Facebook, Instagram, og på Pinterest.

mandag den 23. oktober 2017

Jonna Risum :: Fernisering i Galleriet - 4 november


Der er snart fernisering i Galleriet! Nu er det Jonna Risum's tur. kl. 11-13, lørdag, den 4 november. Hun lover lidt godt til ganen! Og spændende kunst også, selvfølgelig!

Og så er den næste CreaGiving (den 26, oktober) desværre AFLYST p.g.a brækket ben!! Anette lover en nye dato snart!

Håber at vi ses til ferniseringen!