Så er der nyt fra din kreative forening.
Vi håber alt er vel hos dig her på en våd og ruskende efterårsdag.
Vi i bestyrelsen har sat et efterårs/vinterprogam sammen med forskellige aktiviteter. Håber der er noget af det, som taler til dig.
Hvis du mestrer nogle teknikker eller har noget, som du synes, at du kan inspirere andre med, ville det være helt vildt fedt, hvis du har lyst til at stå bag en CreaGiving i foråret. Det kræver ikke andet end, at du i et par timer eller tre viser dine med-medlemmer, hvad det handler om. CreaGiving er helt simpelt en "CreaGiveganer" der giver inspiration videre til andre "CreaGiveganere". Tag gerne fat i os i bestyrelsen, hvis du er frisk på det.
AKTIVITETSKALENDER
Søndag 15. oktober kl. 11-15: CreaGiving - Akvarel med Tanja Kejlstrup. Her vil du lære grundlæggende teknikker til akvarel, og du lærer at male med vådt-i-vådt-teknikken. Vi kigger på farver ved at blande dem. Og så er der også plads til fri leg med dit eget projekt - eller det, Tanja foreslår.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Søndag 29. oktober kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive.
Lørdag 4. november kl. 10-13: Åbent værksted. Vi vil meget gerne vise alle i Give og hele omegnen, hvad CreaGive handler om, og vi vil gerne være endnu mere åbne for, at nye medlemmer kan finde frem til os. Lad os vise, hvad vi laver og hvem vi er. Kom og vær med i værkstedet og vær kreativ med det du laver for tiden. Så håber vi, at der kommer en masse mennesker forbi og bliver inspirerede. Tag også gerne sager med, som du gerne vil sælge og lav din egen bod. Det er dog slet ikke et krav. Send gerne en mail til creagive@gmail.com og skriv om du kommer denne dag og har lyst til at vise andre, hvad vi går og laver. Skriv til os senest 1. november.
Søndag 12. november kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive.
Søndag 3. december kl. 11-15: Jule-tam-tam nu konverteret til Værkstedsdag. Hav selv madpakke med.
Bestyrelsen vil have æbleskiver og gløgg klar. Dette her bliver en mega-hyggelig dag. Håbet er, at du kommer og er med til en dag, hvor vi som medlemmer kan rystes lidt sammen. Det trænger vi til. Man kan lave det, man plejer at lave, eller hjælpes ad med at rydde op i værkstedet. Vi har fået en masse sølvrammer sponseret. Måske der kan laves noget sjovt med dem. Vi ser også om vi kan få Husets 3D-printer sat op. Eller måske du har lyst til at lave nogle tryk i grafikværkstedet? Måske der skal laves julekort? Det er også denne dag, hvor vi afslører nyt om næste års forårsudstilling.
Søndag 10. december kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive.
Søndag 21. januar kl. 10-12.30: Søndagscroquis i værkstedet. Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks. Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive.
P.S. Hvis du tidligere på året var med til at lave keramik, kan det meget vel være, at det står oppe i værkstedet. Det blev brændt første gang på skolen i Give, og det var egentligt meningen, at vi ville hjælpe dig med at få det glaseret, og herefter brændt igen. Men det er desværre kukset for os. Det hele er noget mere kompliceret, når vi ikke selv har en ovn at brænde keramik i. Du kan for eksempel hente dit keramik, når vi holder åbent værksted lørdag 4. november.
Mange hilsener fra os i CreaGive
Ingen kommentarer:
Send en kommentar