Viser opslag med etiketten tiny letter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tiny letter. Vis alle opslag

fredag den 9. november 2018

CreaGive Nyt :: Juletamtam, afstemning og mere til... 🎅


Kære alle,

Så er det atter tid til et nyhedsbrev. Her er både lidt om juletamtam, afstemning om tema til næste års forårsudstilling og CreaGiving, plus info om lidt af hvert.

Sæt kryds i kalenderen 🗓✔️

Juletamtam og afstemning om tema til forårsudstilling



Mandag 3. december klokken 19.00 er der juletamtam i værkstedet. Bestyrelsen sørger for julehyggestemning, gløgg og æbleskiver. Og herudover bedes alle tage en smule julegodter med. Denne aften afholder vi også afstemning omkring temaet til næste års udstilling, så det er en vigtig aften at komme og være med på, hvis du vil have en indflydelse på resultatet.

Som noget nyt vil vi bede alle der kommer med forslag til temaer om, at fortælle omkring, hvad idéerne bag dem er - på selve aftenen.

Vi har også i bestyrelsen bestemt, at det er muligt at komme med temaforslag helt frem til det tidspunkt, hvor vi stemmer. Vi håber, at rigtigt mange vil komme og være med 3. december. Der skal hygges og så vil idéer forhåbentligt sprudle som champagne og sætte gang i de små grå.

Hvad kunne du tænke dig?

Går du rundt med idéer og tanker omkring, hvad vi i CreaGive kunne lave sammen, så send endelig en mail, skriv det på facebook eller ring til en af os fra bestyrelsen.

* * *

Alt det der på nettet 📱💻

Her er lige en opdatering om det der med hjemmeside, Facebook og alle de andre steder CreaGive er på det store Internet.

Klik på linkene nedenfor 👇👇👇, og så kommer du ind på siderne.
Vores hjemmeside finder du her (og ellers er det super nemt at finde hjemmesiden ved blot i Google at søge “creagive”). På hjemmesiden kan du altid følge med i, hvornår og hvad der foregår i foreningen i programmet. Du kan også se, hvordan du kommer i kontakt med bestyrelsen, og du kan se, hvem der udstiller i Galleriet og hvornår - og meget mere til. Det er jo bare at kigge lidt rundt.

Hjemmeside. Facebook Gruppe. Instagram (du søger bare navnet: CreaGive i app’en, og så kan du følge vores profil). Pinterest. Vores mailadresse er: creagive@gmail.com

Vil du udstille?

I vores fine galleri er der rigtigt gode muligheder for at udstille i 2019. Du kan altid se, hvem der udstiller på dette her link.Hvis du gerne vil udstille, så kan du kontakte Julie Broberg lige her: jknachti@gmail.com


Jubiii- så er der snart Drink & Draw i værkstedet!




Det kan virkelig anbefales, at komme og være med til Drink & Draw, som vi afholder i værkstedet 18. januar. Det er totalt hyggeligt, afslappet og alligevel lærerigt. I programmet nedenfor kan du blive lidt klogere på hvad, hvordan og hvornår.

Vi brygger på noget...

I bestyrelsen har vi fuld gang i idéerne, og udover at drikke kaffe og skrive noter, har vi altid gang i gode snakke omkring, hvad der skal foregå i CreaGive. Vi ønsker blandt andet, at vi gerne må føle os mere samlet og mødes om flere events, der kan rykke og udfordre os. Lige nu brygger vi på noget ekstraordinært, der kan foregå i forbindelse med vores generalforsamling… Men intet er sikkert endnu. I vil høre nærmere, når vi ved mere :-).

Tilbage er bare at ønske dig et skønt og farverigt efterår. Håber vi snart ses og kan flytte os sammen i kunstens universelle, skøre, udfordrende og skønne verden.

Mange hilsener fra Christina
Forkvinde i CreaGive

Husk også at se på alt det gode der foregår. De er lige her:👇👇👇

Kalender


13/11.2018 - CreaGiving :: Skrot Lysestager - Susanne Kaltoft Nesgaard, kl. 18:30-21:30 i Værkstedet

3/12.2018 - Juletamtam med valg af tema til forårsudstillingen 2019, kl. 19 i Værkstedet


18/1.2019 - Drink & Draw kl. 18:30 i Værkstedet. Tag en flaske vin, lidt tapas og tegnegrej med til en hyggelig aften.

31/3.2019 - Generalforsamling (detaljerne kommer senere)

6-7-8/9. 2019 - Tur til Kiers Gaard i Højer

Der er altid nogle på værkstedet mandage fra kl. 19.00, tirsdage (skulpturhold) og onsdage om eftermiddagen. Kom endelig og vær kreativ sammen med os, jo flere vi er, jo bedre kan vi give hinanden en masse feed-back og inspiration. Resten af ugen kan du jo bare bruge værkstedet som du vil - bare du har en nøgle! Man får en nøgle med at udfylde formular i værksted (spørge egentlig en af bestyrelsesmedlemmer) og betale 100kr. depositum.

Udstillinger i Galleriet

Man udstiller for 2 måneder ad gang og er ansvarlig for en fernisering selv, hvis en skulle afholdes!

2018

Kirsten Boldt - November - December - Kirsten's billeder kan ses i Galleriet fra den 8 november, hun holder ikke fernisering.

2019

Christina + Julie - Januar - Februar - fernisering den 12 januar, kl. 13-16
Marts - April - ledig
Maj - Juli - forårsudstillingen
August - Oktober - Kirsten Reikjær
November - December - ledig

torsdag den 26. april 2018

CreaGive Nyt : Forårsudstillingen 2018 - Lys og Mørke

Kære alle sammen,

Nu varer det ikke længe inden vi skal afholde vores famøse forårsudstilling med temaet Lys og Mørke. Ferniseringen er lørdag 26. maj klokken 13.00.

Det bliver rigtigt spændende at se, hvilke værker vi alle kommer med. Vi skal nok få endnu en fed udstilling, der kan rokke lidt ved os selv og de som kigger forbi. Livet er fyldt med lys og mørke, på godt og på ondt, dag og nat...

Her kommer lige lidt praktisk og vigtig info:

Indlevering af værker er fredag 25. maj i Galleriet i Huset klokken 17.00.
Fra cirka klokken 18.00 begynder vi at gøre udstillingen og café-området klar, og det er jo altid dejligt, hvis så mange som muligt har lyst til at blive og give en hånd med.

Husk fredag 25. maj:
Kunstnernavn, titel på værkerne, og eventuelle priser
Alle værker skal være klargjort i forhold til ophængning eller montering (altså med snore osv.)

Husk lørdag 26. maj:
En hjemmebagt kage (hvis du ikke har tid til at bage, så kan du medbringe 75 kroner til kaffekassen.
NB! Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi mørklægger galleriets vinduer, og under ferniseringen vil lyset være tændt en halv time, så slukkes det i en halv time... og sådan fortsætter det resten af dagen. Vi indkøber et antal lommelygter til gæsterne, men hvis I har lommelygter derhjemme, så tag dem meget gerne med.

Årets plakat til forårsudstillingen er på vej, så det varer ikke længe inden vi kan få os markedsført. Vi sender lige en mail ud om det, når vi kommer dertil.

Mange hilsener fra
de syv glade bestyrelseskvinder



Selv i de mørkeste nætter kan lyset finde vej.
Det kan skinne så klart,
at det kan nå dit hjerte,
hvis du lader det få lov...

Der hvor lyset ikke er, svøber mørket sig om alt.
I mørket kan du gemme dig,
og du kan hvile dig,
men bliv der ikke for længe.

/Lommefilosoffen Christina

sendt den 24/4.2018

mandag den 5. februar 2018

CreaGive Nyt :: Generalforsamling, Creagiving, Forårsudstillingen

CreaGiving


Anette Ølund stiller op med Mennesket i maleriet, mandag, den 8. marts, kl. 18:30-21 i Værkstedet. Medbring dame mode blade til inspiration - farver og lærred.


Du tager en tegneblok og dine ynglings kuglepen med, og Jonna Risum giver lidt inspiration til små krølle tegninger, mandag, den 16. april, kl. 19-21.

Generalforsamlingen

Mandag, den 19. marts, holder vi generalforsamling i CreaGive. Alle er velkomne. Hvis du ønsker at stemme, skal der betales kontingent - 250kr. - helst inden 1. marts. Kontingentet gælder fra 1. marts til 28. februar. Den kan indbetales til Den Jyske Sparekasse: 0867 6582055945 - husk at oplyse dit navn.

Dagsorden er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. Revideret regnskab fremlægges til godkendelse
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent og budget
  6. Valg af bestyrelse og suppleanter og 1 revisorer + 1 revisorer suppleant
  7. Idéer til Lys og Mørke - 2018 Forårsudstillingen
  8. Eventuelt

Hvis du har et forslag under punkt 4, skal det sendes til creagive@gmail.com 14 dage inden generalforsamlingen.

Efter 2 år, hvor vi valgt tema til næste års forårsudstillingen på generalforsamling, har bestyrelsen valgt at flyt-te det tilbage til julearrangement, for at give plads til dette års forårsudstillingen.

Forårsudstillingen

Årets tema er Lys og Mørke og folk er allerede i gang med spændende projekter. Der er snakket om at lave lidt dramatik til forårsudstillingen med mørklægning af Galleriet og et bestemt tidspunkt for tænding af lyset. Måske skal man tage nogle lommelygter med! Disse idéer og mere vil vi gerne diskutere på generalforsamling, så kom med netop DINE bedste og mest spændende idéer!

Der var også en del idéer fra julearrangementet. De findes her.

Der kommer soulful, stemningsfuld musik igen i år med Emilie Marie, bedre kendt som SoulSplash.

Housekeeping


Mad-/kage rester

Hvis du har haft kage eller andet mad/snacks med og der er rester, venligst tag dem med, ellers må du lave et lille skilt for at fortælle andre, som kommer dagen efter, at de må gerne spise op. :-)

Præmier fra sidste års forårsudstilling

Der er en del malerier som var stillet op til vores giveaway ved sidste års forårsudstillingen, som kan hentes i Værkstedet.

Der skal være plads til alle

For at der er plads til os alle i Værkstedet, er det nødvendigt at man friholder pladsen mellem skabene, når man ikke er der. Vi opfordrer folk til at begrænse antallet af lærreder man arbejder på af gangen. Der er jo begrænset plads og alle skal have mulighed for at kunne være der. Hvis man i længere perioder ikke arbejder på sine plads, bedes man ryde denne til glæde for andre.

Det ovenstående er skrevet i bedste mening, for vi er mange som gerne vil være der, og der er begrænset plads, så vi må gøre os umage for at tage hensyn til hinanden.

Program

8/3.2018 - CreaGiving :: Mennesket i maleriet - Anette Ølund, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet
19/3.2018 - Generalforsamling, kl. 19 i Værkstedet
16/4.2018 - CreaGiving :: Krusedulle - Jonna Risum, kl. 19-21 i Værkstedet
26/5.2018 - Forårsudstillingen - Lys & Mørke
7-8-9/9.2018 - Weekend på Kiers Gaard, Højer

Der arbejdes også på et kursus med Jan Kragsig Pedersen til efteråret.

Udstillinger i Galleriet

Merete Nordheim - Mit Italien - Januar - Februar
Brande akvarel gruppe - Marts - April
Forårsudstillingen - Lys og Mørke - Maj - Juli
Christina + Julie - August - Oktober
Kirsten Boldt - November - December

Medlemskab af CreaGive

Det koster 250kr. per år og giver adgang til bruge af Værkstedet, når man har lyst dog inden for Husets åbningstider. Det giver også adgang til kurser til fordelagtige priser, forårsudstillingen, plads i Galleriet til egen udstilling, og udflugter. Vi kan altid bruge flere medlemmer, så inviter gerne en ven eller veninde. Ikke alle som modtager dette nyhedsbrev er medlemmer, så hvorfor ikke tegne medlemskab i dag og være med til Forårsudstillingen - Lys og Mørke - allerede i år? Kontingentet gælder fra 1. marts til 28. februar. Den kan indbetales til Den Jyske Sparekasse: 0867 6582055945 - husk at oplyse dit navn.

Med de bedste kreative hilsner,
/julie
Julie Broberg, Forkvinde for CreaGive


* * *

Du kan finde os på vores hjemmeside, Facebook, Instagram og Pinterest.

søndag den 26. november 2017

CreaGive Nyt :: Julehygge, Creagiving - med mere!


Vi afslutter 2017 med en hyggelig aften den 4. december i Værkstedet. Der er glögg, æbleskiver og en diskussion af Lys & Mørke temaet! Tag lidt pebernødder, brunkager eller noget andet med til at dele! Håber at vi ses kl. 19 den 4. december!

CreaGiving på programmet i 2018



Vores egen strikke stjerne, Ulla Madsen, giver inspiration til sjove tasker med dine garnrester den 14. januar, kl. 18:30.



Nu uden brækket ben, Anette Ølund hjælper os med at finde mennesket i maleriet den 9. februar kl. 18:30.


Hvis du godt kan lide Jonna Risum's små, krølle tegninger, så kom og lav dine egne den 3 marts, kl. 19.

Alle CreaGiving arrangementer forgår i Værkstedet i Huset, Rådhusbakken 9. Det koster ikke noget at del-tage, men vi plejer dog at give 20kr. til arrangøren, da der serveres kaffe og kage.

Biblioteket/Huset midlertidig lukket for selvbetjening

Selvbetjent adgang er delvist indstillet i Huset.

Åbningstiderne er midlertidigt ændret til:
Mandag til fredag: 8.00 - 18.00
Lørdag: 8.00 - 13.00
Søndag: Lukket

Kortlæseren vil ikke kunne benyttes efter kl. 18. Vi håber snart igen at vende tilbage til normale åbningstider i Huset i Give. Du kan læse mere her. Hvis du har en brik, kan du komme ind som du plejer. Til aften arrangementer, bedes du venligst sørge for at få dem med ind, som du har inviteret med eller andre som ikke har en brik. Men helst ikke andre!

Kalenderen

4/12.2017 - Julehygge i Værkstedet, kl. 19
14/1. 2018 - CreaGiving :: Fra rester til tasker - Ulla Madsen, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet
9/2.2018 - CreaGiving :: Mennesket i maleriet - Anette Ølund, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet
3/3.2018 - CreaGiving :: Krusedulle - Jonna Risum, kl. 19-21 i Værkstedet
19/3.2018 - Generalforsamling, kl. 19 i Værkstedet

Udstillinger i Galleriet:

Jonna Risum - igennem december
Merete Nordheim - januar - februar
Brande akvarel gruppe - marts - april
Forårsudstillingen - maj - juli
LEDIG - August - Oktober (udvidet p.g.a. sommerferie tid i August) Hvis du er interesseret i at udstille, skriv venligst til creagive@gmail.com
Kirsten Boldt - November - December

December udfordring


November har været mørk og regnfuld, men heldigvis kommer julen snart! Vi har sikkert allesammen lavet nogle sjove dekorationer igennem årene - så del dine ynglingsdekorationer på vores Facebook gruppe, så vi alle kan blive inspireret og komme lidt i jule humør! Her er mine små filt juletræer!

Vi ses til julehygge!

Men mange kreative hilsner,
/julie

Julie Broberg, forkvinde for CreaGive

* * *

Husk at du kan finde os på bloggen, Facebook, Instagram, og på Pinterest.

tirsdag den 19. september 2017

CreaGive Nyt :: Opsamling + opdatering + opfordring

Fælles digt - fra Nisrine Boukhari's The Wind's Home



Her er det digt vi lavede sammen til vores salon aften den 7. september - sådan en smuk oplevelse! Pindene står på biblioteket og man må gerne lege videre med dem!

Fotoudstilling i Galleriet - frem til slutningen af oktober


Så er der en lille samling af mine fotos i Galleriet frem til slutningen af oktober. Jeg troede, at jeg valgte dem ud fra et tema, der hed "In the Wild," da de alle sammen er natur fotos, men det viser sig, at de alle er "meget stille", så jeg omdøber udstillingen til "In Stillness." Håber I nyder billederne. Det er stort skridt for mig at vise mine billeder frem på denne måde, da jeg normalt bruger mine fotos digitalt på min personlig blog, Moments of Perfect Clarity. Det var egentlig i denne sammenhæng at jeg begyndte at fotografere for næsten 10 år siden. Det er ret sjovt, at det i dag er en del af mit arbejde at tage fotos. Hvis der er nogen der er interesseret i at købe et billede, må I sige til - jeg bestiller nye versioner i bedre kvalitet fra en anden leverandører, da jeg ikke er tilfreds med kvaliteten fra Photobox, så jeg sørger for at de bliver pæne! Men allerede nu, kan jeg godt mærke at næste gang jeg skal turde noget mere.

Kommende arrangementer


  • 26/10.2017 - CreaGiving :: Mennesket i maleriet - Anette Ølund, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet
  • 4/11.2017 - Fernisering - Jonna Risum - Galleriet
  • 26/11.2017 - En-dags kursus med Sofus Poulsen, kl. 10-16 i Værksted i Huset. 350kr medlemmer/450kr ikke medlemmer. Max 10 personer kursus - tilmelding til Jonna Risum - jonnarisum@gmail.com (NB: Lavet om til en dag, p.g.a. tilmeldinger.) Der er en plads tilbage!
  • 4/12.2017 - Jule hygge i Værkstedet, kl. 19.
  • 14/1. 2017 - CreaGiving :: Fra rester til tasker - Ulla Madsen, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet

Efterårs inspiration

Jeg faldt over en blog, der hedder Collage Journeys (via Pinterest, naturligvis), af en kunstner, der hedder Jane Davies. Hun har en sjov udfordring - 5-minutters maleriet - som jeg synes kunne være sjovt at prøve. Jeg har leget lidt med det i min egen art journal, og begrænset mig til Payne's Grey tusch, en hvid gel pen og en gul marker.


Man skal bare sørge for, at alle de materialer man gerne vil bruge, er klar - maling, pensler (eller fjer, hvis man er mig), kridt, charcoal, crayons, tusch, tusser, posca, papir, ruller, måske et bestemt størrelse papir - hvad som helst - sæt så et stopur, og mal løs i 5 minutter. Jane laver flere efter hinanden, så hun maler måske halvanden time i alt, og ser, hvad der kommer ude af det. Man kan godt arbejde videre på dem bagefter, som jeg gjorde med den på venstre her:


Hvis du prøver det, del det på Facebook, så vi kan alle sammen blive inspireret!

Og til sidste, efteråret er kommet, så det er tid til varm hyldebærsaft, hjemmestrikkede trøjer, og lang tur i skoven for at lede efter svampe.

Med kreativ, efterårs hilsner,
/julie

---
Julie Broberg
Forkvinde for CreaGive
creagive@gmail.com

Og husk, du kan finde os på bloggen, Facebook, Instagram og Pinterest.

onsdag den 6. september 2017

CreaGive Nyt :: Salon aften + fotoudstilling fernisering!


Kunstsalon: Dialog og leg med The Winds Home


Nisrine Boukhardis kunstinstallation ’The Winds Home’ fra 2016 består af 168 lange ordpinde - træpinde med tekster, der reflekterer over, hvad ”et hjem” eller ”hjem” er. Nu kommer værket hjem til Huset, og du kan være med til at sammensætte den syriske kunstners kæmpe mikadopinde på en helt ny måde. Vi lejer i Salen i Huset, torsdag aften, den 7 september (det er I MORGEN!). Møde op og være med - der skal nok være lidt lækkert at spise og drikke.

“We wait for something for most of our lives”, “Where do we go now?”, “What was the home we were searching for?” Sådan lyder nogle eksempler på Nisrine Boukharis pindeudsagn.

Den oprindelige kunstinstallation The Wind´s Home var for kunstneren et symbol på dét, der bygges op og nemt kan rives ned – vores hjem. ”Når man mister sit land, bliver man vægtløs. Men når kunsten er det eneste faste ståsted, kan man flyve”, siger Nisrine Boukhari, som selv er flygtet fra Syrien.

Ustabilitet og krig påvirker i dag millioner af mennesker og tvinger dem til at flygte fra deres hjem. Og ifølge Nisrine Boukhari lurer risikoen for samme skæbne for alle verdens borgere, når klimaforandringerne tvinger os alle til at flygte. Så er der intet husly, ingen beskyttelse, og hvis det sker, er vinden vores hjem.

Hvor meget energi bruger vi selv på at holde sammen på vores liv og hjem? Hvad er et hjem egentlig?

I samarbejde med Biblioteket.

Alle er velkomne. Ingen tilmelding – bare mød op!

* * *


Fernisering - Fotoudstilling - In the Wild


Alle er velkommen til fernisering af min fotoudstilling i Gallieriet, som forgår kl. 11-13, lørdag den 16 september. Jeg sørger for lækkert snacks og lidt vin! Håber at se mange af jer der! Billeder er der frem til oktober.

Og apropos udstillinger i Galleriet - hvis du er interesseret i at udstille i 2018 - der er ledig pladser:
Marts - April
August - September


Vi ses i morgen aften i Huset!
/julie

---
Julie Broberg
Forkvinde for CreaGive
creagive@gmail.com

Og husk, du kan finde os på bloggen, Facebook, Instagram og Pinterest.

mandag den 28. august 2017

CreaGive Nyt :: Kiers Gaard + Kursus med Sofus Poulsen

Skøn weekend på Kiers Gaard i Højer


Der var elleve afsted til den skønneste sensommer weekend i kreativitets tegn på Kiers Gaard i Højer. Vi SKAL bare gentage det! Tusinde tak til Conny, som havde ideen og var drivkraft bag det.

Lidt billeder derfra:






2 Kurser med Sofus Poulsen i November



Lidt om dem fra Jonna, som står for kurserne:

Hej alle i CreaGive sjæle 🤗 Nu er der igen et kursus på trapperne. Jeg mødte Sofus Poulsen på Art Herning i foråret, hvor vi lavede en aftale. Det bliver, lørdag d. 25/11 fra kl.10-16,00 og ligeledes søndag d. 26/11 Vi starter v. 9 tiden med morgenkaffe, som en fra bestyrelsen køber ind til ☕️ (tag lidt småpenge med til det) kurset koster 350kr for medlemmer og 450kr for ikke medlemmer, ved 10 deltagere.

HUSK det er først til mølle, så skynd jer! Tilmelding: Jonna Risum tlf 2123 2079 eller jonnarisum@gmail.com

Skriv hvilken dag du helst vil og om du evt. kan begge datoer. Yderligere info vedr. Kursusforløbet følger 😄 men kik her for at læse mere om Sofus.

Kalenderen til efterår:


7/9.2017 - Salon aften hvor vi bruger Nisrine Boukhari’s værk - The Wind’s Home som udgangspunkt. I samarbejde med Give Bibliotek.

26/10.2017 - CreaGiving :: Mennesket i maleriet - Anette Ølund, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet

4/11.2017 - Fernisering - Jonna Risum - Galleriet

19/11.2017 - Kursus med Sofus Poulsen, kl. 10-16 i Værksted i Huset. 350kr medlemmer/450kr ikke medlemmer. Max 10 personer (der er 7 plads tilbage) - tilmelding til Jonna Risum - jonnarisum@gmail.com

4/12.2017 - Jule hygge i Værkstedet, kl. 19.

14/1. 2017 - CreaGiving :: Fra rester til tasker - Ulla Madsen, kl. 18:30 - 21:00 i Værkstedet

Der kommer mere snart om efterårsprogrammet, men husk at checke bloggen og Facebook - det er der nyheder kommer først. :-)

Fra en meget afslappede, ladet op forkvinde,
/julie

---
Julie Broberg
Forkvinde for CreaGive
creagive@gmail.com

Og husk, du kan finde os her på bloggen, Facebook, Instagram og Pinterest.

søndag den 28. maj 2017

CreaGive Nyt :: Kunst og Skulpturdagen den 2. juni

Fra holdet bag Kunst og Skulpturdag...



Nu nærmer dagen sig for Kunst- og Skulpturdagen den 2. juni og vi glæder os rigtig meget til at skabe en masse liv, kunst og festlige oplevelser i byen sammen med jer.


Blot til din information ser det overordnede program således ud:


Programmet for Kunst- og Skulpturdagen i Give den 2. juni 2017


I år har vi Berlin som det overordnede tema da det er en by, hvorfra der strømmer en masse spændende kunstarter.

Ca. 200 skoleelever fra 1-5 klasse arbejder med Tape art på byens vinduer om formiddagen.

15.30 Skulpturby.dk’s ferniserng i teltet på torvet
16.30 Alle aktiviteter starter i gaderne med arbejdende malere, jern og træskulptører, tape art kunstnere,
pileflet og betonkunstnere, armstrik, stenmaling og aktiviteter for både børn, unge og voksne samt
fotokonkurrence.
16.45 Guided skulpturvandring startende v. kirken med offentliggørelse af en nyskabt skulptur
17.00 Tryllekunstner på torvet
18.00 Cykelløb

Man vil kunne købe mad i madboderne og opleve musik i gaderne, hvor dygtige elever fra musikskolen spiller i Vestergade,
guitaristen Martin fra Gadbjerg samt gruppen Double Shots spiller i Østergade og gruppen Den Røde Tråd slutter dagen af
kl. 21. 00 med musik på torvet.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Gaderne bliver lukket kl. 10.00 og aktiviteterne starter kl. 16.30 . Har du en bod må du gerne komme i god tid og gøre klar så den er klar til 16.30.
Ved hver bod sætter vi et bord op.

Er du arbejdende kunstner på torvet bedes du selv medbringe evt. staffeli / stol m.v. - Vi sætter en masse parasoller op på torvet som
I gerne må stille jer under og nogle parasoller vil desuden blive fordelt i Øst og Vestergade.
På det vedhæftede kort kan du kan se din placering på enten Vestergade, Østergade eller torvet.
Ring endelig hvis du er I tvivl om noget på 28101214 .

Vi ses på fredag og håber at dagen vil blive festlig og spændende både for publikum og dig selv.

Vi har delt PDF dokumentet på vores Facebook side, hvis du er interesseret i nærmere info.

* * *

Månedens udfordring - juni



Tape Art! Det kan også laves derhjemme!
Vis os jeres idéer i vores Facebook gruppe!

* * *

Håber på godt vejr til næste weekend og håber I allesammen har nydt det skønt vejr i Kristihimmelfartsferien.

Med kærlig hilsen,
/julie

Julie Broberg
Forkvinde for CreaGive
creagive@gmail.com

sendt via tinyletter

mandag den 15. maj 2017

Forårsudstilling!



Tiden nærmer sig......og der skal gøres forårsrent i værkstedet. Er der nogen som har tid - så sker det i fællesskab onsdag den 17. maj fra kl. 14. Alle der benytter værkstedet bedes rydde op på egne pladser inden den 17. maj, så det ser præsentabelt ud. Der skal gerne stå billeder og andre kunstværker ved jeres pladser. 

Til forårs udstillingen, skal vi bruge en gevinst i form af et kunstværk til en værdi af 500 kr. Har du et kunstværk, som du vil sælge til 500 kr, bedes det afleveres senest d. 19/6 eller stilles i depotrummet mærket, udlodning og navn. CreaGive trækker lod mellem de indkomne kunstværker. 

Vi glæder os til at tage imod jeres værker på fredag, kl. 17-18 i Galleriet i Huset!

Venlig hilsen,
Bestyrelsen

Følg os på bloggenFacebookInstagram og Pinterest.

fredag den 28. april 2017

CreaGive Nyt - Forårsudstilling, Kunsttur, Kommende Events.

Det er forår og der er gang i mange aktiviteter...Zen Doodles med Christina Mosegård, kl. 10-14, lørdag den 29 i Huset, runde 2 kursus med Ljudmila kl. 9:30-16 søndag i Huset. Husk lærreder efter eget valg, maling, pensler, spartler, blyanter, lille rulle, Aqua farveblyanter, eller hvad du har lyst til, plus evt. emballage , kraftigt papir, karton. Vi mødes til kaffe kl. 9,30 husk lidt penge til dette. Kursusstart kl. 10,00 . Og husk samkørsel til Pilensdag lørdag den 6 maj - vi mødes på parkeringspladsen foran Huset kl. 9:15 og kører til Lindhardtsens Pileflet, Thyregodvej 20, Brande.

Forårsudstillingen, den 20. maj, kl. 13 - 17





Vores forårsudstillingen nærmer sig. Håber at alle har taget udfordringen op - Paradox!  Der er plakater og postkort i Værkstedet - I må gerne tage en stak med, hæng dem op og del ud til jeres venner og bekendte. Det er vores 10 års jubilæum, og det bliver en fest!

Husk at der er indlevering af værker mellem kl. 17-18, fredag, den 19 maj i Galleriet i Huset. Du må gerne aflevere værkerne inden i Værkstedet, med navn på værket, dit navn og eventuelt pris, hvis det er til salg.

På selve dagen, skal du kom med en hjemmelavet kage, helst med 10 års jubilæum som tema - måske noget med "X?" I år skal man ikke tage en pose kaffe med, da vi har rigeligt. Vores kagebord er blevet berømt, så vi beder jer høfligt om kun at tage hjemmelavede kager med. Hvis du ikke har tid til at bage, som er helt forståeligt, kan du slippe for det, hvis du i stedet giver et tilskud til arrangementet på 75 kr.

Vi glæder os til at fejre 10 års jubilæum sammen med jer!!

Kunsttur - 25-27 august - Kiers Gaard, Højer


Bindende tilmelding til creagive@gmail.com, seneste den 15. maj.



Månedens udfordring - Maj




Helleristninger - De er enkelt og kan males, broderes, tegnes, på alt! :-) Prøv det!

Vi ses til forårsudstillingen, hvis ikke før.

Kh,
/julie
Forkvinde for CreaGive

Og husk, du kan finde os på bloggen, Facebook, Instagram og Pinterest.

mandag den 10. april 2017

CreaGive :: Nyheder - April 2017

Ny Bestyrelse er på plads



Vi er måske ikke verdens mest opfindsome når det gælder at tage et gruppe billede, men vi ser frem til at få en masse aktiviteter på benene i 2017. Forkvinde - Julie Broberg, Næsteforkvinde - Anette Ølund, Sekretær - Ulla Madsen, Kasserer - Conny Mortensen, bestyrelsesmedlem (kursus konsulent) Jonna Risum og suppleanter Bodil Jørgensen og Susanne Neergaard. Vores kontakt detaljer er på hjemmesiden. Tusinde tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer - Tina Henriksen, Karin Voetman og Karen Kehli for jeres mange timer og kreativitet.

Forkvinden's Beretning fra den 20. marts, 2017

- af Julie Broberg (so please forgive any mistakes, I'm not a native speaker)

2016 var fyldt med masser af kreativitet og aktiviteter, ikke mindst Waste Time Project, hvor vi var en del af noget større - Trekantsområdetets Festuge, i samarbejde med Vejle Kommunen og Trapholt museum.

Aktiviteter -

Drejekursus v/Nina Lund -



Den. 23-25. april på Ninas værksted. Vi var 3 fra CreaGive og vi lærte en hel masse på de 3 dage. Det var så godt, at jeg har skrevet mig op til det igen til juli i år. Det kan varmt anbefales - man får tid til at dreje og færdiggøre tingene, inklusiv dekoration. Maden er god og Nina’s værksted er bare et fantastisk sted at være.

Kunst og Skulpturdag i Give -


Flere fra CreaGive stod på torvet, malede og var med til at skabe den gode, kreative stemning i byen den dag. Vi er inviteret tilbage den 2. juni i år.

Forårsudstilling -


Vores første forårsudstilling efter renovering af Huset blev afholdt i Galleriet den 21. maj. Vi holdt åben de 2 efterfølgende weekender. Temaet var Tæt På og 24 kunstnere gave deres bud på temaet. I alt var der 48 værker. Ferniseringen forgik til dejlige toner fra Soul Splash, som skal spille igen i år. Vi deltog også i Vejle Åbne Døre, som var samme weekend som vores fernisering.

Udsmykning til Give Open Air -


Vi var få, men flittige og lavede kunst i lange bane på plastik, som kom til at hænge på træerne til Give Open Air. Godt at de var lavet af plastik, da det regnede hele dagen igennem. Bortset fra en mindre ulykke med en dronepilot, som ikke var særlig dygtig eller opmærksom - og som aldrig undskyldte efter at hans drone lavede hul i et af vores værker, så gjorde værkerne det godt.

Største Projekt af 2016 - Waste Time Home Party -

Waste Time Home Party bestod af flere elementer, som alle blev samlet på Trapholt fra d. 14. september. Det borgerinddragende kunstprojekt var et samarbejde mellem den danske kunstner, Anja Franke, den syriske kunstner, Nisrine Boukari - og Trapholt Museum og Trekantsområdets Festuge.



11/6. 2016 - Waste Time Home Party - kl. 14 i Huset. Adgangsbillet var et stykke hvidt porcelæn. Huda og Emad lavede fantastisk syriske mad, som de 65 fremmødt spiste sammen før vi begyndt at male Waste Time stellet, med vejledning fra kunstner Anja Franke.


Efterfølgende, holdt vi, i samarbejde med Give Egens Museum, en broderi eftermiddag på museet - unge og gamle var samlet til nogle hyggelige timer, hvor vi allesammen broderede Waste Time mønstre på hvide firkanter, som så senere blev samlet til et kæmpe “gardin” på Trapholt museum in September.



Uge 37 - Syriske kunstner Nisrine Boukhari lavede sit kunstværk The Wind’s Home ned ved havnen i Vejle i det skønneste sommervejr. Anja Franke lavede samtidig tea party/udstilling af stellet som var lavet af alle i Trekantsområde.

Vi samarbejder igen i år om Trekantsområdets festuge, men denne gang med andre lignende organisationer i Vejle Kommune, om et fælles projekt (mere om det senere). (EDIT: Faktisk, det er aflyst i 2017, men vi arbejder på noget sammen i 2018.)

CreaGiving -



CreaGiving konceptet startede vi sidste år, med udgangspunktet i ideen om at vi alle har noget, vi kan lære hinanden. Christina lavede Zen Doodles i April, der var portrættegning på brunt paper v/Marie Lund Hoff i Maj. Bodil Jørgensen lavede decoupage krukker i oktober og i januar lavede Pia Arildsen en inspirerende eftermiddag med små abstraktioner, som til sidste blev til kort. I slutningen af februar prøvede vi Art Journaling igen. Der er flere arrangementer på programmet allerede nu, og hvis du har noget, som du synes er sjovt og spændende, og du har lyst til at dele det med andre, må du bare sig til. Vi har ikke brugt det hele af de 5000kr vi fik af Lions, så vi vil bestemt fortsætte med CreaGiving arrangemente fremover.

Udstillinger i Galleriet -


Nu hvor Galleriet er mere sikkert (med sikkerheds kamera og mulighed for at låse af), er vi begyndt at tilbyde medlemmer udstillinger, 2 måneder af gange. Bodil Jørgensen’s flotte værker udstilles nu, og så kommer vores forårusudstilling i maj og juni. Christina er skrevet op til juli-august, og jeg er skrevet op til september-oktober med en samling af fotos, efterfulgt af Jonna Risum i november-december. Merete Nordheim og Kirsten Boldt har booket galleriet i starten af 2018, men så er der ledigt fra juli 2018. Man skal selv sørge for at holde fernisering og lave reklame for sit arbejde. Bodil holdt en flot fernisering forleden og har startet vores nye mulighed op med stil! :-)

Digitalisation -


Det er noget alle virksomheder snakker om i disse år, og vi er også blevet mere ditigale i 2016-17. Vi holder folk ajour med et Tiny Letter email nyhedsbrev, på bloggen og på Facebook. Vi har fået en Pinterest og en Instagram konto, og vi i bestyrelsen deler dokumenter osv. via Google Drive. Computere er her for at blive og vi er hoppet med på bølgen.

Konklusionen -

Det har, alt i alt, været et godt og spændende år - jeg synes, at det er spændende at vi har været og er inddraget i nogle større og højt profilerede projekter - og vi siger tak til alle, som har bidraget med hjælp og del-tagelse! Jeg håber, at vi fortsætter i 2017 og 18, hvor vi allerede har en masse CreaGiving, ture og kurser i kalenderen. Og jeg ser frem til snart at fejre vores 10 års jubilæums forårsudstilling sammen med jer!

Du kan se flere billeder af Waste Time projekt her og her.

* * *

Pilensdag - den 6 maj, kl. 10-15


Hos Lindhardtsens Pileflet, på Thyregodvej 20 Brande, afholdes den første lørdag i maj pilens dag og Brande flettekreds holder workshop fra kl. ca 10- 15. Der kan man flette næsten lige hvad man kunne tænke sig, og det vil kun koste det pilen koster. Og selvfølgelig , Træbunden hvis man ønsker at lave en lille kurv/bakke. Der vil være flere til at undervise. Vi mødes på parkeringspladsen ved Huset kl. 9:15 og kører sammen. De vil gerne vide, hvor mange der kommer, så de kan få nok pil blødt op. Send en email til creagive@gmail.com inden den 1. maj, så vi kan give besked om, hvor mange vi bliver. Hvis du gerne vil køre selv, er det også helt ok.

* * *

Vil du være med til at forvandle Give til Berlin med Tape Art og kunstnertorv?


Fredag den 2. juli bliver Give forvandlet til intet mindre end Berlin, når Skulpturby.dk og Handelsstandsforeningen igen afholder Kunst & Skulpturdag.

Måske kan mange af jer huske den meget succesfulde dag sidste år, hvor Give midtby emmede af kunstnerisk atmosfære med masser af besøgende, udøvende kunstnere, madboder og meget mere fyldte gaderne?

Vil du være med?

Igen i år håber arrangørerne bag eventen, at rigtigt mange vil deltage og de håber lige så meget på, at vi fra CreaGive vil være med til at gøre dagen noget helt specielt.

Temaet for dagen er Tape Art og Berlinerstemning. Der vil blandt andet komme professionelle Tape Art kunstnere som vil skabe fede værker, der vil være Tape Art udført af 200 skolebørn, i gaderne vil der også være skulptører og meget meget mere.

På Torvet ville det være godt, hvis vi ligesom sidste år kunne stå og male ved staffelier fra kl. 16.00 og nogle timer frem. Hvis nogle af jer godt kunne tænke sig at lave Tape Art, ville det også være fedt. (vi skal nok hjælpe med at vise teknikkerne, som er meget enkle). Og sidst, men absolut ikke mindst, kunne vi godt tænke os om nogle havde lyst til at male sten med forbipasserende.

Hvis du gerne vil være med denne dag - uanset om det bare er et par timer eller flere, så må du meget gerne skrive det i en mail til christina.m.mosegaard@gmail.com eller sms eller ring på 28299018.

Lidt om Tape Art


Tape Art hører til Street Art kulturen og siges at være opstået som et alternativ til spraydåserne som anvendes til graffiti. Med Tape Art kan man tape sin kunst på alle flader i det offentlige rum eller på tomme vægge eller i vinduerne inden for på skolen. Tapen kan fjernes efter et stykke tid og kan erstattes med nye motiver. Slava Ostap fra Ukraine og Max Zorn fra Holland er nogen af de kendte blandt mange Tape Art kunstnere.

Lad dig gerne inspirere af billederne - og det eneste man behøver er tape og en saks :-).




* * *


Månedens udfordring


Vi vil i år indføre en månedlig udfordring. Bare for sjov og fordi man kan ikke have for meget kreativ inspiration. Vi håber, at det fanger jeres interesse, og at I vil dele det I laver i vores Facebook gruppe eller på Instagram med #creagive.


inspiration herfra.

Vi sidder allesammen tit og kigger på vores telefon nu om dage.

Så vi tænker, at det kunne være sjovt at gøre det lidt analogt - og tegne folk på telefonen.

Der er lidt inspiration at hente her. og her. og en tutorial, hvis det virker svært.

Hvis I tager udfordringen op må i gerne dele det I laver i vores Facebook-gruppe.

* * *

Næste gang fortæller vi en masse om vores 10års jubilæums forårsudstillingen!

Med mange kreative forårshilsner,
/julie

Vi findes på bloggen, Facebook, Instagram og Pinterest. Og du kan altid email os på creagive@gmail.com.

søndag den 26. februar 2017

Fernisering - CreaGiving - Generalforsamling

Fernisering, fernisering, fernisering!!





Bodil Jørgensen skal snart have udstilling af sine krukker og malerier i Galleriet i Huset. Hun holder fernisering lørdag den 11. marts, kl. 11-13 i Galleriet på anden sal. Udstillingen er åben hele Marts - April i bibliotekets åbningstid.

CreaGiving - Strikkecafé - Brug dine garn rester


Den 30. marts, kl. 19, er der igen CreaGiving i Værkstedet i Huset. Ulla Madsen, som var med i Den Store Strikkedyst, opfordrer alle strikkelystne til at kom med en kurve fyldt med garnrester. Hun siger, "Brug dine rester. Rester er sjove - og kan bruges til sjove ting. Tag alle dine rester med og kom til Strikkecafe, så kan vi i fællesskab finde ud af, hvad de kan bruges til. Du får mulighed for at lege med teknikker, så du kan designe dine egne ting. Husk strikkepinde." Som altid, er CreaGiving gratis, men kaffe/kage koster en tyver.

Husk Generalforsamlingen!


Husk! Den 20. marts, kl. 19 - Generalforsamling i Værkstedet - På valg er Ulla Madsen, Tina Johansen og Karin Voetmann. Tina og Karin modtager ikke genvalg. Suppleanter - Karen Kehli og Jonna Risum. Karen modtager ikke genvalg. Så vi håber at der er nogle ildsjæle, som gerne vil stille op! Kom med jeres forslag til forårsudstillingen 2018! Du kan finde vedtægter her.



Og lige lidt af vores Art Journals fra i går. Det skal vi snart lave igen! :-)

Håber at I nyder vores nye TinyLetters. :-) Og håber at vi ses i Huset snart!

Med masser af kreativ tanker,
/julie
Forkvinde for CreaGive