søndag den 26. februar 2017

Fernisering - CreaGiving - Generalforsamling

Fernisering, fernisering, fernisering!!





Bodil Jørgensen skal snart have udstilling af sine krukker og malerier i Galleriet i Huset. Hun holder fernisering lørdag den 11. marts, kl. 11-13 i Galleriet på anden sal. Udstillingen er åben hele Marts - April i bibliotekets åbningstid.

CreaGiving - Strikkecafé - Brug dine garn rester


Den 30. marts, kl. 19, er der igen CreaGiving i Værkstedet i Huset. Ulla Madsen, som var med i Den Store Strikkedyst, opfordrer alle strikkelystne til at kom med en kurve fyldt med garnrester. Hun siger, "Brug dine rester. Rester er sjove - og kan bruges til sjove ting. Tag alle dine rester med og kom til Strikkecafe, så kan vi i fællesskab finde ud af, hvad de kan bruges til. Du får mulighed for at lege med teknikker, så du kan designe dine egne ting. Husk strikkepinde." Som altid, er CreaGiving gratis, men kaffe/kage koster en tyver.

Husk Generalforsamlingen!


Husk! Den 20. marts, kl. 19 - Generalforsamling i Værkstedet - På valg er Ulla Madsen, Tina Johansen og Karin Voetmann. Tina og Karin modtager ikke genvalg. Suppleanter - Karen Kehli og Jonna Risum. Karen modtager ikke genvalg. Så vi håber at der er nogle ildsjæle, som gerne vil stille op! Kom med jeres forslag til forårsudstillingen 2018! Du kan finde vedtægter her.



Og lige lidt af vores Art Journals fra i går. Det skal vi snart lave igen! :-)

Håber at I nyder vores nye TinyLetters. :-) Og håber at vi ses i Huset snart!

Med masser af kreativ tanker,
/julie
Forkvinde for CreaGive

Ingen kommentarer: