onsdag den 16. oktober 2024

Hvad skal du lave søndag 27. oktober?



Hvad skal du lave søndag 27. oktober?

Måske du skal en smut i værkstedet i CreaGive?

Den dag har vi hele to ting på programmet, nemlig søndagscroquis og løbbinding.

Om du er til begge dele eller bare den ene af de to, er selvfølgelig helt op til dig selv. I hver fald er der god mulighed for en dejlig søndag, hvor du kan skabe noget med hænderne.

Her har du programmet. Håber vi ses til en dejlig efterårsdag :-).

SØNDAGSCROQUIS Kl. 10.00-12.30

Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips, inspiration og tricks.

Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive.

Vi har altid snacks klar og kaffe på kanden.

LØBBINDING - CreaGiving - kl. 13 til 17-18-tiden

Kom og vær med, når Anette Buch og Annette Post deler deres erfaringer med løbbinding.

Medbring stof, som du kan klippe i lange baner (lagner, sengebetræk, duge) - og garn, som du vikler om ”stofpølserne”. Der skal bruges mange meter, vi brugte faktisk et helt nøgle den dag. Tag endelig også rester med, det er sjovt at få noget forskelligt med, som kan give spræl til din skål/fad. Garn med struktur eller effekter, såsom pop korn garn er super - plus en god saks.



Ingen kommentarer: