søndag den 13. november 2022

Kommer du til søndagscroquis?


Lige om lidt går vi i gang med vores Søndagscroquis igen, så kom endelig og vær med :-). 

Første gang er søndag 20. november klokken 10.12.30 

Medbring selv tegnegrej. Vi har papir og tegneplader til rådighed. 

Det bliver ikke med undervisning, men fra tid til anden vil Christina Mosegaard give tips og inspiration. 

Pris: 60 kroner for medlemmer/75 kroner for ikke-medlemmer af CreaGive. Alle er velkomne. Bare drop ind. 

Adressen er Rådhusbakken 9, 7323 Give. Det er i Huset på 2. sal 

De kommende datoer er herefter: 

27. november 
4. december 
11. december 
15. januar 
22. januar

onsdag den 9. november 2022

Jule-tam-tam


Snart render vi ind i den søde juletid, og det betyder også, at vi skal mødes og hygge sammen i CreaGive.

Så vi håber du har lyst til at komme til vores årlige jule-tam-tam torsdag 8. december klokken 18.30 i værkstedet. 

Vi står selvfølgelig klar med gløgg, æbleskiver og andet lækkert. Det er også den aften, at vi afslører hvilket tema vil skal have til vores forårsudstilling 2023. 

Så hvis du går med en god idé eller flere til temaet - kan du sende det til creagive@gmail.com frem til 31. november.

søndag den 6. november 2022

Kom og sy



Har du selv en symaskine? 

Kan du godt lide at sy? Og hvad med at brodere en smule? 

Så kom og vær med lørdag 19. november, hvor Ulla Madsen vil guide og inspirere dig med fif, tricks og idéer. 

Nogle har været med til at batikke, og i den anledning snakkede vi om at sy noget af vores fine stof. 

Vi kan sy af alt muligt andet stof, så hvis du har lyst til at prøve kræfter med syningen, tag dit stof, symaskine, tråd og lignende med, og vi syr derud af. Det vil også blive kombineret med at brodere. 

Og du kan sagtens være med selvom du ikke har været med til at batikke. Der er stof nok til alle. 

Lørdag 19. november kl. 10-17 i CreaGives værksted. 

Det er GRATIS - for det er en del af CreaGiving-konceptet. Tilmelding er ikke nødvendig, men skriv gerne til os her på creagive@gmail.com, eller like det, når det kommer på Facebook.

onsdag den 26. oktober 2022

Kreativ kurvebinding i CreaGive



Nu er der mulighed for at komme til kreativ kurvebinding i CreaGive søndag 13. november kl. 9 til 15.30 

Vi har hyret Heidi til at komme og undervise os i løbbinding. 

Vi skal her prøve at lave en alternativ kurv i stof og garn. Vi bruger forskellige tekstiler til at lave kurvene med. Du kan på den måde lave dem med dit helt eget personlige præg. Alle finurligheder kan komme med i kurven, kun begrænset af din fantasi. 

Du kan forvente at nå at lave en mindre kurv og gå hjem med helt nye kreative færdigheder og inspiration. Ingen kurve bliver ens! 

På Facebook og Instagram @Krearose kan du se nogle af de kurve, som Heidi har med på dagen. 

Medbring gerne din egen saks. I materialepakken er der inkluderet alt andet, som du skal bruge på dagen. 

Pris - 350 kr. for medlemmer - 400 kr. for ikke medlemmer 

Materialepris - 130 kr. Indbetales på MobilePay: 20958 

Mindst 10 deltagere og max 12. Så måske skal du være hurtig 😋 

Tilmelding til creagive@gmail.com - senest torsdag 3. november.

onsdag den 14. september 2022

Uhhh... Nu sker der noget



Kære CreaGivianere, 
Efteråret nærmer sig og der bliver flere af de mørke timer i døgnet og måske er der bedre plads til gode store X´er i kalenderen?
 
Vi har en masse på bedding og nyder at have noget at glæde os til. Håber I vil være med. I får hermed efterårets nyhedsbrev med mange nye dejlige begivenheder. 

28. til 30. oktober: Først har vi vores årlige udflugt, som i år går til Himmelbjerggården. Blot til info :-) deadline er overskredet og vi er 14, som tager afsted. De som er tilmeldte får snart en mail med nærmere info. 

1. november: Send jeres forslag til temaer for forårsudstillingen :-). Vi holder fernisering tidlige på foråret. Læs nedenfor. 

13. november kl. 9.00 til15.30: Løbbinding med Heidi Rosenfeldt. Prisen er ved 10 tilmeldte 240 kr. pr. person for hele dagen. 

19. november kl. 10.00 til 17.00: (CreaGiving) Sydag med Ulla Madsen. Nogle har været med til at batikke, og i den anledning snakkede vi om at sy noget af vores fine stof. Vi kan sy af alt muligt andet stof, så hvis du har lyst til at prøve kræfter med syningen, tag dit stof, symaskine, tråd og lignende med, og vi syr derud af. Det vil også blive kombineret med at brodere. Og du kan sagtens være med selvom du ikke har været med til at batikke. Der er stof nok til alle. 

8. december kl. 18.30: Julekomsammen og af sløring af tema til forårsudstilling. 

14. januar kl. 9-13: (CreaGiving) Maja og Christina inspirer og giver deres viden videre omkring skulpturer af ler. Så kom og vær med og få fingrene i leret og skab.

28. januar kl. 13-17: (CreaGiving) Emmy har givet CreaGive nogle af hendes tegninger/mønstre fra designskolen. Emmy og Julie vil hjælpe os med at arbejde kreativt med de gamle prøver, som er på papir. 

Nu kan I begynde at tænke over tema til næste forårsudstilling. 

Fra 1. november kan I sende forslag til os, og vi vil den 8. december afsløre, hvilket tema, vi har valgt. Derudover vælger vi at lægge forårsudstillingen tidligere på foråret næste gang. Når det stadig måske er gråt, koldt og dagene er korte.

SØNDAGSCROQUIS: 
20. november. 
27. november. 
4. december. 
11. december. 
15. januar 2023. 
22. januar 2023. 

Alle dage er fra kl. 10.00 til kl. 13. 00. Prisen er per gang 60 kr. 

Det var lidt nyt fra os :-) Vi håber meget, at du finder noget af det interessant og får lyst til at komme og være med i vores Creative værksted!

søndag den 7. august 2022

Skal du med til himmelbjerget?


Også i år tilbyder vi at komme med på en weekendudflugt med tid og plads til det kreative. 

Mange gange er turen gået til Højer, som alle vist har været rigtig glade for. Denne gang prøver vi et nyt sted og vi har reserveret et helt hus på Himmelbjerggården ved Ry. Den 28. til 30. oktober. 

Huset hedder Bines hjem og der er 21 sovepladser fordelt i værelser med en- og tosengsværelser, og så er der et med seks sengepladser. Huset har i stueplan køkken og stuer, hvor vi kan lave mad sammen og spise. Der er to værelser og et toilet med bad. 1. sal er med værelser, en stue og toiletter med bad. På tagetagen er undervisningsrum/stue. 


Der er adgang til et kreativt værksted, hvor der findes en del forskelligt. Det anbefales dog, at tage det med selv, som du gerne vil arbejde med. 


Pris: 600 kroner pr. næse for to overnatninger og frit brug af værkstedet - plus udgifter til mad og transport, som vi vender tilbage med senere. At turen kan blive til noget, er betinget af, at der minimum er 18 deltagere. Himmelbjerggården ligger i et smukt naturområde og der er basis for gode gåture og en tur ned til Julsø, som ligger i nærheden. Gå ind og kig på deres hjemmeside for mere info.


Ankomst og afgang er ret frit, vi har ikke fået nogle tider på dem. 

Når vi er nået forbi tilmeldingsfristen, sender vi mail rundt til de, som kommer med, hvor vi koordinerer omkring transport dertil og hjem igen. 

Tanja fra bestyrelsen tilbyder yoga fredag aften og lørdag morgen, så hvis det har din interesse må du huske komfortabelt tøj og en yogamåtte. Du kan sagtens være med selvom du måske er helt nybegynder. Tag gerne et tæppe med, som kan holde dig varm, for der vil også være lidt meditation. 

Sidste frist for tilmelding er 1. september. Tilmeldingen er bindende, og man får plads efter først til mølle-princippet. Når din plads på holdet er bekræftet, hører du nærmere omkring betaling. 
 
Vil du gerne tilmelde dig, så send en mail til: creagive@gmail.com 

Vi håber I er friske på at tage en lille udflugt for være kreative og hygge med hinanden.

mandag den 27. juni 2022

Så er det på fredag...


På fredag 1. juli er det tid til, at vi skal have nedtaget vores Color Pop-udstilling. Derfor vil vi bede dig at komme i galleriet/værkstedet og hjælpe med at nedtage dit værk mellem klokken 15 og 16.

Hvis du ikke selv har mulighed for at komme og nedtage og hente værket, så bedes du selv lave en aftale om at nogen gør det for dig.

Vi glæder os til vi ses på fredag.