tirsdag den 7. juli 2026

Er der noget, som frister? Kommende kurser og kunsttur


Måske er det nu, du skal prøve en ny grafisk teknik. Måske har du lyst til at fordybe dig i broderi og stofcollage. Eller måske drømmer du om fire kreative dage ved Vadehavet med højt til himlen og masser af tid til dine egne projekter.

Hos CreaGive har vi sammensat et program med workshops og en kunsttur, hvor der er plads til både fordybelse, fællesskab og ny inspiration – uanset om du er nybegynder eller har arbejdet kreativt i mange år.

Alle kurserne foregår i CreaGives værksted i HUSET, Rådhusbakken 9, 2. sal, 7323 Give. Og kunstturen er naturligvis i Højer :-)


Kommende kurser og kunsttur – sensommer & efterår 2026

Linocut med farvereduktion

Workshop med Snitteriet Studio



En spændende introduktion til linoleumstryk, hvor du lærer teknikken farvereduktion.

Du arbejder hele vejen fra idé og skitse til det færdige flerfarvede tryk. Undervejs skæres mere og mere af linoleumspladen væk, så hver farve bygges oven på den forrige. Resultatet er dine helt egne grafiske værker.

Det er en fordel – men bestemt ikke et krav – hvis du på forhånd har tænkt lidt over et enkelt, grafisk motiv. Underviseren fra Snitteriet Studio har også masser af inspiration med.

Medbring

  • Madpakke

  • Arbejdstøj

🕒 Søndag 13. september kl. 10.00–14.00

📧 Tilmelding senest 25. august
Mail: creagive@gmail.com

💳 Pris

  • Medlemmer: 380 kr.

  • Ikke-medlemmer: 420 kr.

Betales via MobilePay på kursusdagen.



Skab stofbilleder

Workshop med Rita Ballegaard


Kom og oplev glæden ved frit broderi og stofcollage.

Vi arbejder med tekstiler, farver og strukturer i et afslappet tempo, hvor der er plads til både fordybelse og eksperimenter. Workshoppen kræver ingen særlige forkundskaber – kun lysten til at skabe.

Du kan eksempelvis lave:

  • stofbilleder

  • udsmykning af tøj

  • kreative reparationer

  • personlige tekstile værker

Medbring

  • Saks

  • Knappenåle

Rita Ballegaard medbringer alle øvrige materialer.

🕒 Søndag 20. september kl. 10.00–15.00

📧 Tilmelding senest 1. september
Mail: creagive@gmail.com

💳 Pris

  • Medlemmer: 350 kr.

  • Ikke-medlemmer: 380 kr.

Betales via MobilePay på kursusdagen.


Xerolitografi

Workshop med Snitteriet Studio



Prøv en spændende grafisk teknik, hvor fotokopiering møder klassisk litografi.

Plantryk kan være forskellige typer grafiske teknikker, men her arbejder vi med xerolitografi, hvor vi bruger fotokopieringsproces med et lånt princip fra litografien. Vi afprøver teknikken først med collage og idéudvikler derefter egne motiver til tryk.

Vi arbejder med flere tryk og motiver i forskellige farver samt unikatryk med skabeloner, baggrunde og meget andet. Der dubbes med svampefarve på motivet, som forinden er bearbejdet med flydende gummiarabicum. Til sidst trykkes det i grafikpressen på kobbertrykspapir.

Medbring

  • Arbejdstøj

  • Madpakke

🕒 Søndag 25. oktober kl. 10.00–14.00

📧 Tilmelding senest 5. oktober
Mail: creagive@gmail.com

💳 Pris

  • Medlemmer: 380 kr.

  • Ikke-medlemmer: 420 kr.

Betales via MobilePay på kursusdagen.


Marsklandet kalder

Kunsttur til Kiers Gaard i Højer



Tag med CreaGive til Kiers Gaard i Højer på en inspirerende forlænget weekend med fire dage og tre overnatninger i hjertet af marsklandet.

Vi vender tilbage til de smukke omgivelser ved Vadehavet, hvor naturen, lyset og landskabet skaber de perfekte rammer for fordybelse og kreativ udfoldelse.

Her er himlen højere, horisonterne bredere og tempoet langsommere. Trækfuglene samler sig på himlen, vinden tegner spor i marsken, og Vadehavets særlige lys skifter karakter fra time til time. Det er et sted, der kalder på nærvær, eftertanke og nye idéer.

I værkstedet "Østershuset" er der plads til de store armbevægelser, eksperimenterne og projekterne, du måske ikke får tid til derhjemme. Hvad du arbejder med, bestemmer du selv. Maleri, tegning, collage, skulptur, tekstil, strik, skrivning eller noget helt andet – alle kreative udtryk er velkomne.


Turen handler om frihed til at arbejde koncentreret i sin egen kreative boble. Frihed til at gå en tur ved digerne, opleve naturen og lade sig inspirere af landskabet. Og friheden til at være sammen med andre kreative mennesker, når lysten er til det.

Vi planlægger også et inspirerende oplæg eller en kreativ aktivitet undervejs. Mere om det, når vi nærmer os afgang.

Uanset om du har været med før eller skal opleve Kiers Gaard for første gang, venter nogle dage fyldt med kreativitet, fællesskab, natur og ny inspiration.

Praktisk information

Torsdag aften (ankomstdag)

  • Fællesspisning à la tapas – medbring selv, hvad du har lyst til.

Fredag og lørdag

  • Vi køber mad til aftensmad og deles om udgifterne.

CreaGive sørger for kaffe og te.

Medbring:

  • Sengetøj

  • Håndklæder

  • Drikkevarer til eget forbrug

  • Materialer til det, du vil arbejde med i værkstedet "Østershuset"

🕒 29. oktober – 1. november 2026

📧 Tilmelding
Mail: creagive@gmail.com

Tilmeldingen er bindende.

Vi skal minimum være 10 deltagere for at gennemføre turen.

Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Detaljer om indbetaling følger i starten af oktober.

💳 Pris

  • Medlemmer: 800 kr.

  • Ikke-medlemmer: 1.000 kr.


Vi glæder os til at byde dig velkommen til en sensommer og et efterår fyldt med kreativitet, inspiration og hyggeligt fællesskab.


Endnu ikke medlem?

Bliv en del af CreaGive og få medlemspris på kurser, invitationer til spændende arrangementer og et kreativt fællesskab året rundt.

Medlemskab 2025/26
Pris: 350 kr.

Du kan betale på tre måder:

  • Kontant – til vores kasserer, Julie Broberg
  • MobilePay – 20958
  • Bankoverførsel – Reg.nr. 0867 · Kontonr. 6582055945

Vi glæder os til at byde dig velkommen i CreaGive.

Vi håber, at programmet giver lyst til at være med – hvad enten du kommer for at lære noget nyt, møde andre kreative mennesker eller bare fordybe dig i kunsten et par timer.

CreaGive er først og fremmest et fællesskab, hvor vi inspirerer hinanden, deler idéer og giver plads til både eksperimenter, fejl og kunstneriske opdagelser.

Ingen kommentarer: