Så er det snart tid til, at vi skal samles igen og afholde generalforsamling. Så her har du den formelle indkaldelse til ordinær generalforsamling i CreaGive.
Dato: Søndag 8. marts Tid: kl. 13.00 Sted: Værkstedet i CreaGive, Huset, Rådhusbakken 9, Give
Dagsorden:
1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 3. Revideret regnskab forelægges til godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg af bestyrelse og suppleanter og 2 revisorer 7. Eventuelt
Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal ved navns underskrift sendes til foreningen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På valg i 2026 er: Christina M. Mosegaard (genopstiller) Ulla Laursen (genopstiller) Randi Andersen (genopstiller)
NB! Indkaldelsen af denne generalforsamling er offentligt tilgængeligt her: https://creagive.blogspot.com/ - og vil blive udgivet under "Det Sker" i Ugeavisen Vejle senest 14 dage før generalforsamlingen.
I forhold til punkt 4 på dagsordenen, foreslår bestyrelsen vedtægtsændring i forhold til varsling af generalforsamling: At der fra og med 2027 ikke er nogen forpligtelse til at udgive indkaldelse til ordinær generalforsamling i offentlig presse eller lokalavis. Til gengæld skal det offentliggøres på foreningens hjemmeside og i Facebookgruppen. |
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar