torsdag den 12. februar 2026

Inspirationsaften på museet er AFLYST i aften


AFLYSNING: På grund af snestormen er det desværre ikke muligt at gennemføre vores FIFTY FIFTY- inspirationsaften i aften 12. februar på Museum Give, som planlagt.

Vi vender tilbage med en ny dato så snart det er muligt.

Beklager meget - og pas godt på jer selv derude i kulden.

fredag den 6. februar 2026

Generalforsamling og kontingent

 


GENERALFORSAMLING
Så er det snart tid til, at vi skal samles igen og afholde generalforsamling. Så her har du den formelle indkaldelse til ordinær generalforsamling i CreaGive.

Dato: Søndag 8. marts
Tid: kl. 13.00
Sted: Værkstedet i CreaGive, Huset, Rådhusbakken 9, Give

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Revideret regnskab forelægges til godkendelse
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent 
6. Valg af bestyrelse og suppleanter og 2 revisorer
7. Eventuelt

Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal ved navns underskrift sendes til foreningen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På valg i 2026 er:
Christina M. Mosegaard (genopstiller)
Ulla Laursen (genopstiller)
Randi Andersen (genopstiller)

NB! Indkaldelsen af denne generalforsamling er offentligt tilgængeligt her: https://creagive.blogspot.com/  - og vil blive udgivet under "Det Sker" i Ugeavisen Vejle senest 14 dage før generalforsamlingen.

I forhold til punkt 4 på dagsordenen, foreslår bestyrelsen vedtægtsændring i forhold til varsling af generalforsamling: At der fra og med 2027 ikke er nogen forpligtelse til at udgive indkaldelse til ordinær generalforsamling i offentlig presse eller lokalavis. Til gengæld skal det offentliggøres på foreningens hjemmeside og i Facebookgruppen.


KONTINGENT
Nu varer det ikke længe, inden du meget gerne må indbetale kontingent.

Det er meget VIGTIGT, at du først indbetaler fra 1. marts - og gerne inden 8. marts 2026.

NB! Husk, at kontingentet nu er 350 kr.

Du kan betale på tre måder:
Kontant til kassereren - Julie Broberg
MobilePay: 20958
Bankoverførsel: 0867 6582055945
Medlemskab for 2025/26
Pris: 350 kroner

torsdag den 5. februar 2026

Kig i gemmerne på museet... og bliv inspireret


Torsdag 12. februar kl. 17-19 har vi arrangeret en helt særlig aften for dig, der gerne vil inspireres i forhold til  "FIFTY FIFTY", som jo er temaet på vores næste forårsudstilling.

Torsdag den 12. februar klokken 17–19 har vi arrangeret en helt særlig aften for dig, der har lyst til at blive inspireret i forhold til “FIFTY FIFTY”, som er temaet på vores kommende forårsudstilling.

Denne aften åbner Museum Give dørene til deres gemmere eksklusivt for medlemmer af CreaGive. Vi får mulighed for at snuse rundt og lade os inspirere af de mange fortællinger, genstande og stemninger.

Undervejs er der også god tid til at tale sammen, dele tanker og lade idéerne flyve frit – med spændende og måske overraskende vinkler på temaet - og det behøver på ingen måde have noget med museet at gøre - det er bare et ekstra plus.

Kig endelig forbi torsdag i næste uge – også selvom du endnu er i tvivl om, hvorvidt du vil udstille i maj. Man ved jo aldrig, hvad man kan finde, eller hvad der kan opstå.

Tilmelding sker ved at sende en mail til creagive@gmail.com senest onsdag den 11. februar.