torsdag den 8. august 2024

Vil du med til Vadehavet og få tid til fordybelse?

Vil du med til Vadehavet?

Og vil du skabe kunst og mærke roen sænke sig?

Turen går igen i år til Kiers Gaard i Højer i en forlænget weekend den 26. til 29. september. Altså fire dage med tre overnatninger.

Nogle af jer kender Kiers Gaard fra tidligere ophold, for andre bliver det nyt. I værkstedet "Østershuset" er der plads til de store armbevægelser, og hvad du vil bevæge armene for, er helt op til dig :-)

Vi medbringer materialer til tryk, da der er en trykpresse dernede, men ellers skal du selv medbringe de materialer, som du gerne vil arbejde med.

Der er lagt op til, at vi alle arbejder med det, vi helt selv har lyst til. Der er tid og rum til at gå helt ind i vores egne bobler og til samtidig at være sammen om at skabe noget med hænderne og bare nyde naturen og kulturen.

Vi vil også komme med et spændende oplæg, der kombinerer de smukke hoveddøre på husene i Højer med naturen. Mere herom, når vi kommer dertil, og det er naturligvis helt frivilligt om man vil hoppe med på idéoplægget. Turen til Højer er fyldt med frihed til at gøre som man vil, når man vil - i smukke rammer og med et stort værksted, hvor der er plads til os alle.

PRAKTISK INFO:

  • Pris for medlemmer er 800 kr.
  • Pris for ikke medlemmer er 1000 kr.

Torsdag aften (på ankomstdagen) er der fællesspisning à la tapas, hvor man hver især medbringer, hvad man har lyst til.

Fredag og lørdag køber vi mad til aften og deles om udgifterne. Der er sikkert rester fra tapas til frokosten fredag, men det finder vi ud af. Vi køber ind, når vi mangler noget.

Medbring drikkevarer til eget forbrug.

CreaGive sørger for kaffe og the.

Medbring ligeledes sengetøj og håndklæder.

TILMELDING:

Send en mail til: creagive@gmail.com senest 21. august, hvis du gerne vil tilmelde dig turen. Vi skal minimum være 10 deltagere for at turen kan blive til noget. Først til mølle.

Du vil efter tilmelding få en mail med besked om turen bliver gennemført eller ikke. Det sker dagen efter, altså 22. august.

Indbetaling af 800 kr. (eller 1000 kr. for ikke-medlemmer) skal herefter ske mellem 22. august og 26. august. Tilmelding er bindende, og vi kan som udgangspunkt ikke love dig, at vi kan betale beløbet tilbage, hvis du melder fra.

Betaling til Mobilepay 20958 eller vores konto: 0867 6582055945

Kom og vær med!

Her er ro til fordybelse og her er en fantastisk natur.

Du kan læse mere om Kiers Gaard lige her.

Ingen kommentarer: