Jubii! Så har vi fundet frem til temaet til næste års forårsudstilling, der foregår lørdag 29. april kl. 13-17.
Og temaet er.... TOTEM.
På Wikipedia skrives sådan om totem:
Et totem er enhver organisme i naturen som våger over eller bistår en gruppe mennesker, såsom en familie, klan eller stamme.[1]
Totems støtter større grupper end det enkelte individ. Hvis det første led af anerne ikke var menneskeligt, ville det blive kaldt et totem. Normalt er denne tro ledsaget af en totemisk myte.
Selvom ordet "totem" er af Ojibwa-ansk oprindelse, begrænser troen sig ikke kun til de indfødte amerikanske indianere. Lignende trosretninger er blevet fundet i overalt i verden, deribland Vesteuropa, Østeuropa, Afrika, Australien og den arktiske polar-region.
MATERIALER
Og atter en gang (lige med undtagelse af sidste år) - er det helt frit, hvilket medie man bruger ...Maleri, skulptur, strik, grafik, foto... alt er velkommen.
Vi har dog en lille opfordring/et benspænd, som står helt frit for at bruge. Men måske det kunne være med til at udvikle og udfordre:
Brug mindst fire forskellige materialer i dine værker. Altså for eksempel en akvarel, hvor der også tegnes med kridt, sys sting i og sættes collage på.
INSPIRATION
Vi har lavet en Pinterest-tavle, som du kan finde her.
Tja... og ellers er det jo bare og slippe fantasien og dine følelser løs... Totem kan jo rumme meget. Der findes faktisk også skandinaviske totemer og australske - og det handler om meget mere end totem-pæle, selvom de også er ret fede.
Nærmere info om selve udstillingen og indlevering af værker vil komme i løbet af det nye år.
Rigtig god fornøjelse!
Håber temaet taler til dig og at du får lyst til at være med til at skabe en særlig udstilling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar