mandag den 8. juni 2015

bestyrelsen :: julie broberg, formand (forkvinde?)

da vi er en del, som er nye i bestyrelsen, tænkte vi, at vi skulle skrive lidt om os selv, så dem som ikke kender os så godt kan lære os lidt bedre at kende.


jeg hedder julie, jeg er amerikaner og har boet i danmark i snart 17 år, da jeg mødte jens-peter i makedonien for 18 år siden. vi flyttede til "byen" fra sjælland for 5 år siden, da vi købte en forfalden landejendom i nærheden af hedegård. jeg blev rigtig glad da jeg hørte, at der var en gruppe af kreative mennesker i byen og så her måtte jeg bare være med!

en af grundene til vi flyttede ud på landet var for at leve et mere kreativt liv. jeg er ikke billedkunstner, men jeg laver en masse andre kreative ting. jeg elsker at prøve forskellige teknikker og materialer - stof, garn, blæk, papir, stempler, læder, sten, lego.  og jeg elsker at samle på kunstmaterialer, så hos os har vi masser at arbejde med når lysten er der. og så er jeg fotograf - jeg har haft gang i et "365 projekt" siden maj 2008 - så jeg tager billeder hver eneste dag. jeg blogger også om alt muligt på min blog, moments of perfect clarity. plus, jeg elsker at lave mad og finde på nye cocktails.

her er nogle eksempler af det ting som jeg kan finde på at lave....


alt fra hjemmelavede tonic til "clarity birds" til påskeæg med farver fra naturen til gocco prints til stempler...


alt fra at male på vores vinbjerg snegle og sætte dem tilbage i naturen til quilts til filt til fjer til hjemmelavede saft...


filtet sten, art journaling i en gammel bog, en jordbær gin cocktail, sæbe med honning fra vores bier.

jeg glæder mig rigtige meget til at vi flytter ind i det nye hus og går i gang med masser af kreative projekter! jeg håber at vi kommer til at inspirere hinanden med de forskellige slags ting vi hver især laver - om det er filtning eller art journaling, eller patchwork eller bare vores favorit suppe opskrifter. jeg ser frem til at lære jer lidt bedre at kende.

--julie broberg,
formand (forkvinde?) for creagive

torsdag den 4. juni 2015

Kunst Salon Aften :: Spejlinger


CreaGive præsenterer, i samarbejde med biblioteket, den tredje kunst salon den 9. juni, kl. 19 på Give Bibliotek. Denne gang i forbindelse med vores forårsudstilling med ”Spejlinger” som tema. Vi vil snakke om spejlinger – både om de metaforiske og de håndgribelige / synlige. Vi serverer snacks, vin og kaffe. Det koster 50kr. Har du spørgsmål, eller vil du gerne tilmelde dig, skriv til: email: creagive@gmail.com

tirsdag den 2. juni 2015

Kunst i stor stil på Stationen!





På Stationen, vores 6 dygtige kunstner er i gang med deres STORE malerier til Super Brugsen. Dem som var frisk på udfordringen er Bodil Jørgensen, Bodil Albrechtsen, Conny Mortensen, Kirsten Rejkjær, Kirsten Boldt og Hjørdis Reher.  Du må gerne kigge forbi når de arbejder (sikkert om mandage og onsdage aftener eller ringe til en af dem). Husk at sæt krys til fernisering den 26. juni i Super Brugsen (nærmere info følger senere).

torsdag den 30. april 2015

lidt praktisk omkring forårsudstilling


så er det snart tid for forårsudstilling, så her kommer en masse informationer - men I kender jo rumlen :-)

  • Dine værker - op til 5 -  afleverestil Eva i Stationsbygningen fredag den 8. maj mellem kl. 16.00 og 17.00. Hvis du ikke selv kan aflevere dem, så lav en aftale med en, som kan aflevere for dig.
  • Værkerne er forsynet med din navn, navn på værket og en pris - husk at overvej det, så ikke Eva skal sidde og have en mening om det :-)
  • Husk snor i billederne
  • Når du afleverer dine værker, skal du give besked, hvis dine værker IKKE må fotograferes til arkiv.
  • Du kan også skrive dig på en vagtliste - til at være der og passe kagebod til den 9.  - og til ar være der de efterfølgende lørdage: den 16., 23. og 30 maj kl. 13-17. Det vil være hyggeligt, hvis der er to hver lørdag.
  • For at deltage i udstillingen, skal du den 9. maj medbring en kage eller noget frugt, samt 2 liter sodavand/juice til det fælles kagebord. Frugt og drikkevare afleveres sammen med dine værker - kagen tager du med om lørdagen.
  • hvis I kender nogen, som gerne vil udstille kan det lade sig gøre - det koster 250 kr....svarende til medlemsskab
  • Nedtagning af værkerne foregår lørdag den 30. maj mellem 17.00 og 17.30 eller søndag den 31. maj mellem kl. 10.00 og 11.00
Vi glæder os til at se hvad du kommer med!!

onsdag den 29. april 2015

En Blomstrende Opgave

Kære alle I søde mennesker i CreaGive!

Maleriudvalget, som blev nedsat på generalforsamlingen (Julie, Christina og Britta), har indgået en aftale med Claus, SuperBrugsen om at male 6 store blomstermalerier til ophængning i SuperBrugsens blomster-forrum. Størrelsen af billederne skal være 2 x 2 m.

Vi er blevet enige om en lidt forenklet form for blomsterudtryk og har udvalgt kunstneren Shirley Novaks blomsterbilleder som inspiration, Claus Villumsen i SuperBrugsen kan også rigtigt godt lide stilen på disse. Vedhæftet er nogle eksempler på Shirley Novaks malerier.





Kære medlemmer, billederne maler jo ikke sig selv…:-)

- så vi håber meget at nogle af jer kunne tænke sig at være en del af vores spændende projekt. Jeres navne vil naturligvis blive gjort tydelige ved hver jeres malerier sammen med CreaGive logoet.

Forhåbentlig er der 6 medlemmer, der har lyst til at gå i gang med opgaven. Malerierne skal være færdige den 15. juni, og der er fernisering den 26. juni.

Der er jo ikke så lang tid til. Blomsterstilen er forholdsvis enkel, så vi håber, det går, og at der er nogen, der virkelig synes, det er en dejlig og spændende opgave.

Vi foreslår, at billederne males på Stationen, men lytter selvfølgelig til andre ønsker.

Vi i maleriudvalget er i fuld gang med at bestille lærreder og akrylmaling (af mærket Amsterdam Akryl Standard) hjem.

Hvis du ønsker at være én af de 6 som gerne vil skabe hver et smukt blomsterværk á 200 x 200 cm, så kan du bare give besked til en af os tre, enten via mail eller på vores Facebookgruppe. Vi vil efterfølgende holde et møde sammen med jer. På mødet vil vi gennemgå hele projektet, processen, billedmateriale, farver m.m.

I skal selvfølgelig være velkomne til at stille opklarende spørgsmål, inden I beslutter jer.

Mange blomsterhilsner fra
Maleriudvalget
Britta, Julie og Christina

fredag den 17. april 2015

SÅ spændende!!!


i dag fik vi nøglerne til stationen!!
det der bare SÅ FEDT af DSB at give os denne mulighed!!


tusinde tak til albert for maling!!


der er nogle til sted i weekenden. (fra kl. 12 på lørdag (18/4) og fra kl. 9 på søndag (19/4))
bare kigge forbi og hjælp os til at gøre stedet klar til en fantastisk forårsudstilling i spejlernes navn!!

onsdag den 8. april 2015

tusinde tak til den "gamle" bestyrelse + den nye


Vi siger tusinde tak til Anette, Margrethe og Christina for deres mange år af tro tjeneste i CreaGive!

Den nye bestyrelse (som vi desværre ikke har et billede af på nuværende tidspunkt) er:

Formand Julie 30622277 med de gode kontakter og den dejlige udstråling
Næstformand Tina 60721383 fordi hun bare kan så mange ting og er så engageret
Kasserer Karin V 41989064 fordi hun ved, hvordan tingene skal være, og GØR det sådan
Sekretær Eva 40751220 referater osv . (+ sproglig opbakning til Julie efter behov)*
Best. medlem Ulla 21387551 med speciale i Blog, Facebook, rundskrivelser osv. (dog efter 7/4.2015). :-)
Suppleant Karen K. 26152765 som fortsat varetager de grafiske opgaver
Suppleant Conny 26202971 som springer ind efter tid, lyst og behov

* all misspellings/bad danish grammar in this blog post are julie's own.